De fleste af os kan forklare, hvad vi arbejder på. Vi er ved at afslutte et projekt, finde kunder, opdrage børn, skifte job eller forsøge at komme gennem ugen med lidt energi i behold.
Hvad vi arbejder hen imod, er et mere besværligt spørgsmål.
En højere indkomst? Mere frihed? Anerkendelse? Et trygt hjem? Tid til at spille musik, se venner eller gøre noget, som ingen nogensinde vil sende os en regning for — og som vi heller ikke kan sende nogen en regning for?
Vi kan ønske os det hele. Vanskelighederne begynder, når en mulighed hjælper os med at opnå én ting, mens den ubemærket gør noget andet mindre muligt.
Det er det felt, jeg vil udforske i dette nyhedsbrev: jagten på det gode liv i en verden, der hele tiden ændrer betingelserne. Det er også det felt, mine romaner om Henrik Bertelsen bevæger sig i.
Et liv, der nægter at følge planen
Da vi møder Henrik i Balladen i Mekka, er året 1979. Han er dansk embedsmand med en tilsyneladende lovende fremtid, en engelsk kone, Sammy, et bofællesskabsprojekt og en adoption at forberede sig på. Der er allerede nok at se til.
Så fører en uventet forretningsmulighed ham til Saudi-Arabien.
Han rejser ikke hjemmefra med en ambition om at blive en del af historien. Han har en praktisk opgave, ufuldstændige oplysninger og grunde til at tro, at det nok skal gå. Jeg forestiller mig, at mange internationale forretningseventyr begynder med en variant af den kombination.
I For ussel mammon fører arbejdet ham ind i krydsfeltet mellem vestlig teknologi, sovjetiske ambitioner og virksomhedens overlevelse. Imens er kravene derhjemme ikke høfligt forsvundet for at give plads til handlingen.
Henrik er opdigtet. Hans dilemmaer hører imidlertid hjemme i en genkendelig verden: Muligheder dukker op på ubelejlige tidspunkter, organisationer skifter retning, og konsekvenserne af at sige ja rækker langt ud over den person, der træffer beslutningen.
Romanerne giver disse dilemmaer plads til at udfolde sig. Her vil jeg tage enkelte spørgsmål ud af fortællingerne og åbne dem for diskussion.
Hvor stor en del af succesen er vores egen?
Henriks syn på tilværelsen er præget af hans opvækst i Danmark. Uddannelse, offentlige institutioner og et socialt sikkerhedsnet udgør en del af fundamentet under hans eventyr. Det gør familie, venner og det fællesskab, han og Sammy er med til at bygge, også.
Det er værd at have med, fordi vi ofte fortæller om succes, som om den succesfulde person selv havde leveret alle ingredienserne.
Vi roser mod, vedholdenhed og hårdt arbejde. Fair nok. Men hvem gjorde uddannelse tilgængelig? Hvem passede børnene? Hvem gav en ny chance? Og hvor meget hjalp det at blive født et bestemt sted på et heldigt tidspunkt?
Et gennemgående tema i sagaen er min værdsættelse af den nordiske samfundsmodel: de muligheder, der opstår, når den enkeltes frihed understøttes af fælles institutioner. Modellens spændinger fortjener også opmærksomhed. Hvordan fastholder vi viljen til at bidrage? Hvilke forpligtelser kan vi deles om, og hvilke må vi selv bære?
Jeg er særligt optaget af, om tryghed kan fremme eventyrlyst. Hvis det er til at leve med at mislykkes, vil flere så turde skifte retning, starte noget nyt eller udfordre en etableret måde at gøre tingene på?
Det spørgsmål forbinder samfundets indretning med beslutninger, der træffes ved køkkenborde.
Prisen, der ikke står i tilbuddet
Penge betyder noget. Den, der står med en bunke ubetalte regninger, har ikke meget at bruge et romantisk foredrag om penges uvæsentlighed til.
Men når en mulighed tilbyder mere, end vi har brug for til at sikre hverdagen, bliver regnestykket interessant. Hvad er det egentlig, vi bliver betalt for at give afkald på?
Det kan være aftener derhjemme. Det kan være uafhængighed. Det kan være friheden til at sige, at et produkt ikke er klar, at et løfte er urealistisk, eller at en indbringende aftale gør os utilpasse.
Moralske kompromiser kan begynde bemærkelsesværdigt udramatisk. Der er en deadline. Kolleger er afhængige af os. Vi går med til noget, vi ville have sat spørgsmålstegn ved en måned tidligere, og finder en fornuftig forklaring på det.
Jeg synes, forklaringen er lige så interessant som beslutningen. De fleste har brug for at kunne leve med sig selv bagefter. Hvordan klarer vi det, når vores adfærd begynder at bevæge sig væk fra vores overbevisninger?
Disse spørgsmål hører hjemme i samtaler om arbejdslivet, fordi organisationer består af mennesker, som tager ambitioner, loyaliteter, bekymringer og husholdningsbudgetter med ind i mødelokalet.
Historien tager med på arbejde
Romanernes historiske rammer giver mig mulighed for at undersøge, hvordan store begivenheder griber ind i almindelige menneskers liv. I Henriks verden kan en forretningsopgave bringe religiøs autoritet, politisk konflikt eller strategisk teknologi ind i meget personlige beslutninger.
På afstand er det fristende at tro, at vi selv ville have forstået, hvad der foregik. Den fordel har personerne ikke. De har de oplysninger, der er tilgængelige på det tidspunkt, herunder rygter, overbevisende kolleger og deres egen ønsketænkning.
Afstanden mellem bagklogskab og det at stå midt i begivenhederne interesserer mig. Før jeg bedømmer en beslutning, vil jeg spørge, hvad personen med rimelighed kunne have vidst, hvilke alternativer der var, og hvad vedkommende risikerede at miste.
Den samme nysgerrighed hjælper, når vi møder en anden kultur. Vi ankommer med vores forestillinger om tillid, autoritet, tid og retfærdighed. Når vi opdager, at andre gør tingene anderledes, kan det lære os noget om de antagelser, vi har forvekslet med sund fornuft.
Der er også andre mennesker i kalenderen
Henriks kone, Sammy, har sine egne ambitioner. Børnene har brug for opmærksomhed. Henrik vil spille musik ved siden af sine forretningseventyr. Der er kun et vist antal aftener på en uge.
Her bliver store tanker om et meningsfuldt liv til praktiske spørgsmål. Hvem rejser? Hvem bliver hjemme? Hvis deadline kommer først? Hvor længe kan en ordning være midlertidig, før den bliver familiens måde at leve på?
Jeg vil udforske disse forhandlinger med plads til kærlighed og humor. Vi kan være heldige, elskede og nogenlunde kompetente og stadig skabe et imponerende rod i vores kalendere.
En invitation cirka en gang om måneden
Dette nyhedsbrev er til læsere, der er nysgerrige på, hvordan arbejde, penge, politik, kultur og relationer former et liv. Måske genkender du dilemmaerne fra erhvervslivet eller den offentlige sektor, fra familielivet eller blot fra opdagelsen af, at dine planer havde overset nogle væsentlige detaljer.
Du behøver ikke at have læst romanerne. Hver udgave kan læses for sig og tager udgangspunkt i ét tema som afsæt for refleksion og samtale.
Jeg planlægger at udgive nyhedsbrevet cirka en gang om måneden på britisk engelsk. Øverst i hver udgave finder du et link til en lydversion, så du kan lytte i stedet for at læse.
Som en begyndelse vil jeg gerne høre om en mulighed, der ændrede din retning. Når du ser tilbage, hvad gav den dig — og hvad kostede den?
