Jeg skrev ikke bogen for at behage alle
Ved første øjekast kan en bedømmelse på fire ud af fem stjerner ligne noget, der kun næsten er lykkedes. Forfattere drømmer vel om femstjernede anmeldelser, uforbeholden ros og læsere, der erklærer bogen for perfekt.
Sådan ser jeg ikke på det.
For Tumult in Mecca, den engelske udgave af Balladen i Mekka, synes jeg, at fire ud af fem stjerner er tæt på fremragende.
Ikke fordi jeg ikke sætter pris på femstjernede anmeldelser. Det gør jeg naturligvis. Enhver forfatter bliver glad, når en læser fanges af historien, bliver underholdt og tager sig tid til at skrive en positiv anmeldelse.
Men Balladen i Mekka er ikke skrevet for at behage alle. Den er skrevet som en fortælling, der både er morsom, ubehagelig, historisk forankret, moralsk tvetydig og til tider bevidst udfordrende. Den slags bøger bør dele vandene. Hvis den ikke gjorde det, ville jeg have fejlet.
Historien begynder med en næsten absurd tilfældighed. Tre danskere bliver med meget kort varsel involveret i, hvad der viser sig at være en særdeles lukrativ konsulentopgave i Saudi-Arabien. Projektet går ud på at renovere og drive hospitalskøkkener i Taif, tæt på Mekka.
Den ene af danskerne har betydelig faglig erfaring med området. De to andre, herunder hovedpersonen Henrik Bertelsen, har ikke. De er kvikke, lærenemme og handlekraftige, men eksperter er de ikke.
For at gøre situationen endnu mere prekær har den reelle ekspert et alkoholproblem. På et afgørende tidspunkt bliver han ude af stand til at udfylde den rolle, han er blevet taget med for at varetage. Henrik og hans bror Jakob må derfor træde til. De improviserer, observerer, analyserer, skriver, forhandler og optræder med større selvtillid, end deres faktiske erfaring berettiger til.
Den moralske gråzone
Allerede her rejser historien en række spørgsmål.
Burde de tre danskere have sagt nej til opgaven? Burde de mere åbent have erkendt, at de var på dybt vand? Eller er det netop sådan, international forretning ofte foregår: ufuldkomne mennesker, mangelfulde informationer, urealistiske tidsfrister og en vis mængde teater?
Bogen giver ikke noget rent moralsk svar, fordi virkeligheden sjældent gør det.
Nogle læsere vil måske opfatte Henrik og Jakob som opportunister. Andre vil se dem som praktiske, modige og entreprenante. Nogle vil more sig over deres evne til at lære undervejs. Andre vil føle ubehag ved, at de bluffer sig gennem situationer, hvor større ydmyghed måske havde været på sin plads.
Alle disse reaktioner er legitime.
Det er en af grundene til, at en perfekt gennemsnitsbedømmelse næsten ville bekymre mig. Hvis alle læsere fandt bogen uproblematisk og behagelig, havde dilemmaerne ikke været skarpe nok.
Som forfatter kan man nemt blive fristet til at gøre personerne tydeligere, end de er i virkeligheden. Man kan gøre dem til helte eller skurke, så læseren ikke er i tvivl om, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. Det kan give en mere behagelig fortælling med klare moralske holdepunkter.
Men sådan er virkeligheden sjældent. Mennesker er ofte både modige og selvoptagede, loyale og opportunistiske, sympatiske og irriterende på samme tid. De træffer beslutninger under pres, med begrænset viden og med motiver, de måske ikke engang selv forstår fuldt ud. Hvis en roman skal føles sand, må den give plads til de modsætninger.
Det kan måske koste nogle læsere undervejs. Til gengæld giver det en mere ærlig fortælling.
Kultur, religion og læserens egen dom
Balladen i Mekka handler også om kulturforskelle, og det er aldrig et neutralt emne. Historien fortælles fra en ung dansk mands perspektiv i 1979. Henrik rejser til Saudi-Arabien med skandinaviske forestillinger om demokrati, religion, kønsroller, bureaukrati, åbenhed, lighed og personlig frihed.
Han observerer det, han ser. Nogle gange er han nysgerrig. Andre gange morer han sig. Indimellem er han forvirret. Ofte er han kritisk.
Er skildringen af de forskellige kulturer fair og balanceret? Er refleksionerne over religion rimelige? Viser bogen tilstrækkelig forståelse for Saudi-Arabien, som landet var dengang? Eller afslører den også begrænsningerne og fordommene hos den danske iagttager?
Det kan jeg som forfatter ikke svare på for læseren. Det skal jeg heller ikke.
En roman er ikke en domsafsigelse. Den er ikke et afbalanceret politisk notat. Den er en invitation til at træde ind i en situation og opleve den gennem en bestemt bevidsthed. Henrik er ikke et neutralt kamera. Han bringer sin egen baggrund, sine værdier, sine blinde vinkler, sin humor, sin utålmodighed og sit ubehag med sig.
Læseren må selv afgøre, om man stoler på ham, udfordrer ham, griner med ham eller indimellem tager afstand fra ham.
Det er en del af læseoplevelsen.
Derfor føles fire stjerner rigtigt
Det mest kontroversielle greb i romanen er måske beslutningen om at lade den religiøse belejring af stormoskeen i Mekka i november 1979 være fortællingens dramatiske centrum.
Begivenheden var virkelig, voldsom og historisk betydningsfuld. Den rystede Saudi-Arabien og fik konsekvenser for religiøse og politiske udviklinger langt ud over kongerigets grænser. At placere tre almindelige danskere tæt på denne begivenhed vil uundgåeligt rejse spørgsmål.
Hvorfor bruge en så alvorlig historisk episode i en roman, der også rummer humor, forretningsmæssig improvisation, familieliv og social observation? Hvorfor lade et dansk bofællesskab, et saudiarabisk hospitalsudbud, alkoholmisbrug, religiøs konservatisme, oliepenge, adoption, ambition og væbnet ekstremisme mødes i samme fortælling?
Fordi livet ikke organiserer sig i rene kategorier.
Komedie og fare eksisterer ofte side om side. Mennesker træffer karrierebeslutninger, mens historien bevæger sig omkring dem. Moralske dilemmaer kommer sjældent med advarselsskilte. Og almindelige mennesker kan pludselig befinde sig langt tættere på store begivenheder, end de nogensinde havde forestillet sig.
Nogle læsere vil finde det fascinerende. Andre vil måske opfatte det stødende. Nogle vil holde af blandingen af erindringspræget fortælling, geopolitisk spænding, kulturkommentar og underspillet komik. Andre vil foretrække en mere rendyrket thriller, en mere heroisk hovedperson eller en tydeligere moralsk facitliste.
Det er helt fair.
En trestjernet anmeldelse kan komme fra en læser, der forventede noget andet. En tostjernet anmeldelse kan komme fra en læser, der blev irriteret over hovedpersonen, tonen, kulturblikket eller de moralske gråzoner. Selv en enstjernet anmeldelse kan være udtryk for en ærlig reaktion.
Ikke alle bøger er for alle læsere.
