Jeg har tidligere fravalgt Dansk Erhvervs årsmøde, men i år vil jeg giver det en chance. Mine forventninger er ikke høje, så muligheder for at blive positivt overrasket er bestemt til stede.
Jeg har netop tilmeldt mig Dansk Erhvervs Årsdag i Bellacenteret 14. maj 2013. Det er gratis – også hvis jeg vælger slet ikke at dukke op.
Når et arrangement ikke koster noget, er det typisk fordi arrangørerne gerne vil have, at der skal komme rigtig mange. Selv en lille pris på et arrangement som dette ville nok også holde de fleste borte.
Emnet for mødet er relevant nok (mere vækst i det private erhvervsliv i Danmark), men programmet til mødet er komplet uinteressant og talerrækken er udpræget Tordenskjolds soldater og kejserens nye klæder.
I fire stive timer skal vi lytte til et galleri af politiske kendisser, en enkelt viceværtsdirektør fra det danske datterselskab af en amerikansk IT virksomhed afsluttet med en professor i banale almindeligheder. Der er dog også en CEO fra det amerikanske Huffington Post på programmet – her er der begrundet håb om et frisk input.
Professor i banale almindeligheder
Jeg kender ikke professor Stéphane Garelli, men han er portrætteret på hele bagsiden af Dansk Erhvervs Avis #6.
Jeg håber ikke han selv har leveret materialet til det portræt.
“Don’t ask why – ask why not” er åbentbart hovedresultatet af professorens mangeårige forskning.
“Det er ikke længere nok at kunne tænke sig logisk frem til nogle løsninger, du er nødt til at bruge din fantasi” udtaler professoren, der er verdensførende indenfor sit felt.
Hvilken planet kommer han fra? Hvis dette budskab skulle indeholde noget nyt, må han have opholdt sig på et meget isoleret sted på kloden i meget lang tid – IMD?
“Fremtiden er ikke hvad den plejer at være” er endnu et guldkorn fra vores ekspert i nationers, virksomheders og medarbejderes (så glemte vi vist ikke nogen) produktivitet.
Portrættet er proppet med de rene banaliteter i en sådan grad, at man krummer tæer i skoene. Alene overskriften ”Fremtiden tilhører de modige” og portrættet, hvor han poserer med sine flotte manchetknapper, er imponerede i sin grandiose selvhøjtidelighed.
En kø af politiske kendisser
Vi skal lytte til Helle Thorning-Schmidt, Annette Vilhelmsen, Lars Løkke Rasmussen, Brian Mikkelsen og Kristian Jensen. Alle sammen udmærkede og kvikke hoveder, men så mange på en gang?
Der er risiko for let kvalme som efter at have spist for mange flødeskumskager.
Spørgsmålet er om ikke Erhvervsorganisationerne er ved at kamme over i deres leflen for politikkerne på Christiansborg?
Rammevilkårerne for at drive virksomhed i Danmark er naturligvis ikke uvæsentlige. Der er blot efter min opfattelse mange andre og mere branche/virksomhedsinterne forhold, der betyder væsentlig mere, end det politikerne kan påvirke.
En række af danske eksportsuccesser
Når jeg tænker tilbage på de konkrete vækst- og internationaliseringsprojekter, jeg selv har være operationelt involveret i, har hverken Christiansborg eller brancheforeninger spillet nogen som helst rolle. Vi har ikke set Christiansborg eller brancheforeninger som en del af løsningen på de udfordringer, vi stod overfor. Måske var det forkert, men vi lykkedes nu alligevel (for det meste).
Når man skal vækste og internationalisere en virksomhed, griber man det meget pragmatisk an. Man går direkte efter målet og spilder ikke sin tid på ”politiske drøftelser” eller ”interessante foredrag” i en brancheforening. Man trækker på sit netværk og inddrager personer, der har direkte, praktisk og personlig erfaring med netop de udfordringer, der skal løses. Det er nok anderledes i store etablerede virksomheder, men i små og mellemstore virksomheder er det meget “hands-on.”
Hvorfor deltage i arrangementet?
Et berettiget spørgsmål fra læseren: “Hvorfor bliver du ikke bare væk?”
Jeg er management konsulent og har behov for konstant at udvide mit personlige netværk. Min interesse er at møde personer, der kan udvikle sig til værdifulde kontakter i fremtiden. Ikke kun potentielle klienter – jeg trækker også på mit netværk, når jeg løser opgaver for mine klienter. Jeg er derfor meget interesseret i deltagerne, mens dagsordenen er lidt underordnet.
Men hvis deltagerne er rene ”receptionsryttere,” er der nok næppe mange produktive kontakter at hente ved et sådant arrangement. Nu må vi se.
Jeg har tidligere fravalgt Dansk Erhvervs årsmøde, men i år vil jeg giver det en chance. Mine forventninger er ikke høje, så muligheder for at blive positivt overrasket er bestemt til stede.
Stay tuned. Jeg vil efterfølgende skrive en anmeldelse af begivenheden.
