Workshop: Opbygning af succesfulde partnerkanaler
Udfordringerne
De fleste softwarevirksomheder, der er ved at etablere eller allerede har en kanal af forhandlere, står over for de samme udfordringer. Det er svært at rekruttere flere forhandlere, det er ineffektivt at få dem ombord, de vokser kun langsomt eller slet ikke, det er svært at få et ægte engagement, og kanalkonflikter bliver et problem, længe før man har opnået markedsmætning.
Målsætning og resultat
Workshoppen vil gennemgå udfordringerne ved at opbygge og styre forhandlerkanalen i forhold til din situation, dine ambitioner og dit potentiale. I slutningen af workshoppen vil vi have udviklet og dokumenteret en handlingsplan med punkter, der sigter mod at løse problemerne.