Jeg er i gang med at promovere den engelske udgave af min bog, Balladen i Mekka. En af mine kampagner tilbyder Kindle-versionen af bogen gratis i en begrænset periode (fem dage). Jeg får jævnligt dette svar: “Jeg har ikke en Kindle.”
Kindle kan være en dedikeret boglæser fra Amazon, men den er også tilgængelig som app til alle operativsystemer.
Sådan køber du bøger til Kindle-appen.
Du kan ikke købe bøger inde i selve Kindle-appen. Ikke engang dem, der ikke koster noget. For at udnytte mit tilbud skal du have en konto hos Amazon og hente bogen via din browser. Hvordan du gør det, kan du læse her: Sådan køber du Kindle-bøger. Fremgangsmåden er den samme for alle Kindle-bøger, uanset om de er gratis eller ej.
Hvorfor begrænser jeg mit gratis tilbud til Kindle-versionen?
Tusindvis af mennesker reagerer på mit tilbud om en gratis Kindle-version. For at holde mit løfte skal jeg blot sende dem et link til bogens Amazon-side. Amazon tager sig af resten. En del af læserne vil give bogen stjerner og skrive en kort anmeldelse, hvilket er nyttigt for nye potentielle læsere. Bøger med ratings og anmeldelser sælger bedre end bøger uden. Derfor har det værdi for både læseren og forfatteren at give en Kindle-version væk.