I sommerferien traf mit forlag en vovefuld beslutning: Min debutroman, Balladen i Mekka, den første bog i en serie på otte, skulle også udkomme på tysk.

Hvorfor vi traf den beslutning, og hvilke konsekvenser det medfører, vil jeg beskrive i en serie artikler, hvoraf denne er den første. Artikelserien vil beskrive de udfordringer, vi støder på og de løsninger, vi valgte og fremover vælger. Da vi er meget tidligt i processen, kan jeg ikke love, at vores tilgang til opgaven er en garanti for succes. Nu må vi se.

Baggrunden

Ved oversættelsen af bogen til Engelsk havde vi brugt ChatGPT til den første bearbejdning af teksten. Der var åbenlyse misforståelser i oversættelsen, men generelt var kvaliteten langt højere end hvad, jeg kendte fra Google Translate. Arbejdet med at revidere ChatGPTs forslag var også betydeligt mindre, end hvis vi skulle oversætte hele teksten manuelt.

Processen vi fulgte til den engelske oversættelse kan mest overskueligt beskrives således:

1. Den danske tekst M0 køres gennem ChatGPT og resultatet kalder vi M1.
2. M1 sammenlignes med M0, hvor åbenlyse misforståelser og iøjnefaldende sproglige uhensigtsmæssigheder rettes. Resultatet er M2.
3. M2 køres gennem Grammarly, hvor det vurderes hvilke forslag, der skal vælges. Resultatet er M3.
4. Forfatteren, i dette tilfælde mig, gennemgår M3 og foretager yderligere rettelser, der munder ud i M4.
5. M4 gennemgås af en engelsk editor, der har til opgave at gøre teksten compliant med Cambridge engelsk. Resultatet af den bearbejdning kalder vi M5.
6. M5 sendes til en engelsk korrekturlæser, der returnerer M6.
7. M6, der er det færdige manuskript, ombrydes og gøres klar til udgivelse.

Arbejdet med M1 til M4 foregik, mens vi opholdt os i Kroatien, hvor der også var en del tyskere. Min hustru, der er englænder, og som stod for M1 og M2, foreslog, at vi kørte første kapitel af M0 igennem ChatGPT til tysk, rettede de mest oplagte fejl og gav det til nogle af tyskerne, for at få deres mening. Vores ferievært stillede sin printer til rådighed, og snart lå hele tyskerkolonien på deres solsenge og læste første kapitel af Balladen i Mekka på tysk.

Tilbagemeldingen var overvældende positiv. De syntes historien var fascinerende, og sproget var tæt på perfekt tysk.

Den første forudsætning for en kommerciel succes er et godt produkt. Med det på plads var min nysgerrighed stimuleret. Hvordan kunne jeg få produktet ud på et marked, der er tyve gange større end det danske, og som udgangspunkt er positivt indstillet overfor nordisk kultur? Det sidste var min erfaring fra de godt tre år, hvor jeg boede og arbejdede i Tyskland.

Oversættelsen

Inden beslutningen blev truffet, undersøgte jeg, hvordan distributionen i Tyskland kunne arrangeres. Til min store lettelse kunne jeg konstatere, at over 60% af tyske boglæsere køber bøger på Amazon, og at resten af markedet kunne nås gennem BoD og IngramSpark.

Den sidste nød, der skulle knækkes, var markedsføringen, men det var jeg overbevist om, at vi nok skulle finde en løsning på.

Selvom tilbagemeldingen fra feriegæsterne var positiv, var jeg ikke sikker på, om ChatGPT-oversættelsen nu også var god nok. Desuden havde jeg heller ikke tid til at involvere mig i oversættelsens M3, da jeg var i gang med at skrive bind 2. På den baggrund kontaktede vi en oversætter, der efter at have sammenlignet kapitel 1 i M0 med M1, konkluderede, at det ikke var godt nok. ChatGPTs oversættelse var ikke grammatisk forkert, men den stemning, som teksten i M0 skabte, var forsvundet. Oversætteren udarbejdede en M1b, som vi sendte til en række tyske læsere sammen med M1 og bed dem vurdere, hvilken var bedst.

Alle som én pegede på M1b som den bedste.

Altså, hvis vi skulle lave et kvalitetsprodukt til det tyske marked, måtte vi lade bogen oversætte manuelt. Det ville medføre en langt højere investering end den, som vi foretog til den engelske oversættelse, der tillige har et langt større marked. Efter at have arbejdet lidt med regnearket og estimeret nulpunktsomsætningen, besluttede vi at kaste os ud i det.

Oversættelsen ville tage tre måneder, og med en forventet publicering i juni 2025, havde vi otte måneder til at få markedsføringen på plads. Det burde kunne lade sig gøre.

Alt det andet

Markedsføring går i al sin enkelhed ud på at fange potentielle læseres opmærksomhed, fastholde den, så de bliver bevidste om ens tilbud og stimulere deres interesse så meget, at de skrider til handling og køber. Processen kaldes AIDA:

 

 

 

 

Man skal have potentielle læsere igennem de tre førte trin, før man kan forvente, at de køber.

Hvordan du gør det, er en videnskab i sig selv, men et website, der informerer om produktet, er det første skridt. Interesserede potentielle læsere skal kunne gå et sted hen for at få den information, der kan lede til et køb.

Altså var trin et at få et tysk website op at stå.

Jeg havde et dansk (hpbech.dk) og et engelsk (hpbech.com). Nu købte jeg hpbech.de og bad min webmaster om at kopiere strukturen fra de to andre (der var identiske) over.

“Hvorfor slår du dem ikke sammen?” spurgte hun. “Så skal du ikke vedligeholde tre sites og betale tre abonnementer.”

“Fantastisk idé, det gør vi,” svarede jeg, og vi gik i gang.

Det site, du nu læser på, er det konsoliderede. Vi er ikke helt igennem med alle de tyske elementer, men vi er godt på vej. Der er også en masse børnesygdomme, men dem fikser vi efterhånden, som vi støder på dem.

Bogens brochure

AIDA processens eksistens er ikke en ny observation. Det var angiveligt amerikaneren Elias St. Elmo Lewis, der i slutningen af 1800-tallet observerede, at alle fulgte disse trin, når de skulle købe noget. Lewis overvejede derefter, hvordan man som sælger kunne tilrettelægge sine aktiviteter, så flere kunder hurtigere kunne træffe en købsbeslutning, Det er det, vi i dag kalder marketing.

Min og mange andres observation er, at det ikke kan svare sig at investere i opmærksomhedsskabende aktiviteter, før der et fundament for de efterfølgende trin. Men det er heller ikke nødvendigt, at produktet kan købes, før der investeres i processen. Derfor udarbejder stort set alle virksomheder markedsføringsmaterialet længe før, produktet kan købes. Det gælder også for bøger.

Tidligere udarbejdede man en brochure, men i dag foregår det på nettet, og det første, der er brug for, er et billede af bogen, samt en beskrivelse af indholdet. Når der er tale om en oversættelse, kan vi tage udgangspunkt i originalmaterialet, med de modifikationer, der er nødvendige for et ikke-dansk publikum. Foreligger bogen allerede på andre sprog, kan vi også oversætte anmeldelserne.

Når bogens digitale brochure er klar inklusive et sted, hvor potentielle læsere kan skrive sig op til en gratis udgave, kan den udgående  markedsføring begynde. Det vil jeg skrive mere om i næste artikel.