Det er blevet endnu nemmere og sjovere at være Apple bruger.
Apple har gjort det igen. Frigivet en række perler, der gør det endnu mere intuitivt at benytte en Mac. Og gjort det nemmere at bevæge sig mellem sin iPhone, iPad og Mac.
Jeg satte download af de godt 3 giga i gang natten over. Næste morgen installerede jeg det nye system, mens jeg cyklede min morgentur. Selve upgraderingen inkl. konvertering af email systemet klarede min Mac under morgenkaffen.
Her til aften løb jeg de vigtigste nye features igennem. Jeg er meget begejstret. Det er blevet endnu nemmere og sjovere at være Apple bruger. Jeg skal ikke anmelde alle de nye features her. Apple har faktisk en glimrende gennemgang her: Apple OS X Lion og det virker som beskrevet.
Performance er ikke påvirket negativt af opdateringen. Alt kører med sædvanligt tempo og skiftet mellem applikationer, desktops og diverse overbliksbilleder er fortsat lynhurtig. Parallels og Windows (7 Home Premium) starter op indenfor 60 sekunder og er klar til at køre Windows baserede applikationer.
DKK 179 inkl. moms for opdateringen synes overordentlig rimeligt.