Der er uden tvivl tusindvis af bøger, der er værd at læse. En lille del af dem finder du på bestsellerlisterne, men det er i mine øjne ikke nødvendigvis de bedste. Bestsellere er hovedsageligt dem, der er skrevet af allerede kendte forfattere, handler om kendte personer eller har et stort marketingbudget. Indimellem er der en undtagelse. Men sjældent.
Som alle andre læner jeg mig primært op ad anbefalinger fra min omgangskreds. Oftest kommer anbefalingerne ud af en kontekst i en samtale. Men de kan også komme, fordi man kender dem i sin omgangskreds godt og forstår deres interesser.
Fra tid til anden samler jeg op på mine læseoplevelser og deler dem med mit netværk. Her kommer en række anbefalinger af nogle bøger, jeg har læst for nyligt.
Mellemøsten, terrorisme og islam
I forbindelse med udgivelsen af min egen Balladen i Mekka researchede jeg omstændighederne og begivenhederne omkring oprøret i den såkaldte hellige by i november 1979, hvor muslimske fundamentalister besatte den store moske i godt to uger. Besættelsen og den efterfølgende befrielse kostede omkring 1.000 mennesker livet og har haft fatale globale konsekvenser lige op til i dag.
Beskrivelsen af selve oprøret bygger på en bog af Yaroslav Trofimov The Sige of Mecca — The Forgotten Uprising in Islam’s Holiest Shrine and the Birth of Al Qaeda. Selvom bogen er udgivet i 2007 er den fortsat meget læseværdig og et glimrende eksempel på hvordan, religion i Mellemøsten (og alle andre steder) forgifter menneskers sind og driver dem til vanvittige handlinger, der forgrener sig over hele kloden.
I min bog kommer hovedpersonen ind i Mekka på det afgjort mest uheldige tidspunkt, og når ikke at se og opleve ret meget af den pilgrimsfærd, som byen er centrum for. Er man nysgerrig på hvorfor og hvordan, millioner af mennesker hvert år drager afsted til Mekka og udfører langvarige og indviklede ritualer, så kan Nina Rasmussens Pilgrim i Mekka varmt anbefales. Forfatteren konverterede til Islam netop for at kunne gennemføre pilgrimsrejsen og måske også for at kunne udgive en bog om oplevelsen. På dommedag vil hun næppe slippe ind i himlen for den dåd, men en læseværdig og spændende rejseberetning er der kommet ud af det.
Den sidste bog om Mellemøsten, terrorisme og islam, jeg vil anbefale, er Terrorens Rike – Islamsk terror i Saudi-Arabien skrevet af Norges tidligere ambassadør i landet Carl Schiøtz Wibye. Bogen forklarer hvordan, en helt særlig (og meget aggressiv) version af Islam har hjulpet den nuværende kongefamilie til magten, og hvordan præsteskabet fortsat medvirker til at legitimere deres undertrykkende diktatur. Bogen forklarer også hvordan, Saudi-Arabien har forsøgt at eksportere sin aggressive version of Islam til resten af verden. Global islamistisk terrorisme er direkte forankret i Saudi-Arabiens version af religionen og muliggjort af de enorme indtægter, som olie- og gasforekomsterne har indbragt. Indirekte har vi således i vesten finansieret den vold, islamisterne har rettet mod os, og som basalt set bunder i, at vi tror noget andet end de gør.
For nu at ingen skal anklage mig for at være islamofob, kan jeg i øvrigt anbefale Christopher Hitchens bog God Is Not Great: How Religion Poisons Everything, som pænt, nydeligt og meget velunderbygget forklarer hvorfor religioner er opfundet og skrevet af mennesker, og hvad angår specielt de Ambrahamitiske primært har til formål at nogen kan tiltage sig magt og opnå privilegier.
Gennem to tusind år er de blevet systematisk anvendt til at retfærdiggøre de mest brutale overgreb på mennesker og til at forsvare uretfærdigheder og privilegier for nogle få på bekostning af de fleste.
Udtrykket “religion forgifter sindet” er korrekt, så snart nogen forsøger at overføre de religiøse tanker til adfærd og værdigrundlag for relationer blandt mennesker.
Biologisk er alle mennesker meget ens, men religiøse tanker mellem ørerne på os skaber voldsomme, virtuelle og fuldstændig unødvendige forskelle.
Økonomi og samfund set med nye briller
Det har altid undret mig, at økonomisk teori ikke forholdt sig til fordelingsproblematikken. Det har også undret mig, at teorierne opererer med en række selvoprettelige balancemekanismer, som i praksis aldrig bringer noget som helst i balance. Tilmed har alle økonomiske teorier til dato været uhyggeligt dårlige til at forudse selv de mest voldsomme kriser.
Derfor har jeg med stor begejstring og mange aha-oplevelser læst to bøger, der anlægger helt andre og særdeles velunderbyggede perspektiver på emnerne.
Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist er en tankevækkende bog skrevet af den britiske økonom Kate Raworth. Bogen præsenterer en innovativ tilgang til en økonomisk teori, der søger at balancere vækst og økonomisk velstand med miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed.
Økonomiske teorier har til dato primært forsøgt at forklare, hvordan tingene hang sammen samt forsøgt at forudse udviklingen herunder effekten af den økonomiske politik (i reglen med tvivlsomt resultat). Raworth udfordrer den traditionelle økonomiske tradition og opfordrer læserne til at overveje, om ikke økonomi som videnskab bør sigte på at gøre vilkårene bedre for både mennesker og planeten.
Kapitalismens Afslutning – Hvorfor vækst forværrer klimakrisen – og hvordan vi skal leve i fremtiden af den tyske økonom Ulrike Herrmann er på mange måder uhyggelig læsning. Forfatteren punkterer håbet om eller troen på grøn vækst. Hun forklarer hvorfor en på de fleste områder uændret økonomisk udvikling, der skal bygge på grøn og vedvarende energi, ikke er mulig.
Hun har sat sig grundigt ind i sagerne og argumenterer overbevisende for hvordan, indsigterne nødvendigvis må føre til en ny tilstand med hvad, hun kalder økonomisk skrump. Vi må acceptere, at økonomien skrumper til et niveau, der svarer til midten af 1970erne.
Herefter forklarer hun hvorfor, kapitalismen ikke kan fungere under vilkår med langvarig negativ økonomisk vækst. En kapitalistisk markedsøkonomi kan under de vilkår ikke fordele de knappe ressourcer fornuftigt og retfærdigt og på en måde, som hovedparten af befolkningerne vil acceptere. Hun går så langt som at konkludere, at enten afvikler vi kapitalismen i sin nuværende form og erstatter den med et reguleret system, hvor den private ejendomsret fortsat kan fungere eller vi får et kaos, hvis udfald næppe bliver kønt.
Hendes model for en modificeret kapitalisme bygger på den britiske krigsøkonomi under 2. verdenskrig. Også her skulle man med meget kort varsel omstille økonomien. Det lykkedes uden at afskaffe den private ejendomsret og sikrede, at der kunne produceres maksimal militær kapacitet samtidigt med, at befolkningen fik stillet deres mest basale behov.
Hvis Ulrike Herrmann har eller får ret, kommer vi til at gå meget vanskelige tider i møde. Ikke fordi en levestandard, som den vi i gennemsnit havde midt i 1970erne, ikke er acceptabel, men fordi den under de nuværende samfundsvilkår ville skulle fordeles meget mere ligeligt. Når den engelske befolkning accepterede krigsøkonomiens begrænsninger, var det ikke kun fordi, den skulle forsvare sig mod en aggressor. Det var også fordi vilkårene i begrænsningerne var lige. Rationeringerne og begrænsningerne var ens for alle. Der var under krigen fortsat voldsomme uligheder i det britiske samfund og stor forskel på levestandarden, men når det kom til begrænsningerne, var de ens for alle. Briterne husker (siger beretningerne) krigsårene som en periode, hvor man rykkede sammen og kom tættere på hinanden. Høj som lav. De voldsomme indskrækninger førte til en større solidaritet og ikke til alles kamp mod alle.
Mink – et solitært dyr hjemmehørende i Nordamerika
Mange i min omgangskreds har haft meninger om afviklingen af den danske minkindustri, og de har strittet i alle retninger.
Personligt har jeg indtaget det synspunkt, at nedlæggelsen af industrien var påkrævet af smittemæssige årsager. Om den korrekte lovgivningsmæssige hjemmel blev givet 10 minutter, før aktionen startede eller 10 minutter efter, tillagde jeg ikke den store betydning.
Det blinde øje – Beretningen om det efterår, hvor minken forsvandt ud af minksagen af Mathilde Walter Clark tager et helt andet udgangspunkt. Igen er det en fornøjelse at læse en bog, hvor forfatteren har sat sig grundigt ind i tingene og gennemført en omhyggelig research, inden hun gik til tasterne. Bogen handler ikke om de juridiske spidsfindigheder, men om hvordan en pengestærk lobby i årevis har forsøgt at fremstille brutal dyremishandling som noget positivt og gavnligt for Danmark. Så velorganiseret at det lykkedes dem at blive forgyldt, da sundhedsmæssige hensyn dikterede industriens ophør.
Bogen tager udgangspunkt i, hvordan vi behandler dyr. Det er et emne, jeg ikke har skænket så mange tanker. Men efter at have læst Clarks bog, kan jeg godt forstå, at vi ikke skal behandle dyr anderledes, end vi normalt behandler vores egne kæledyr. Dyr, der tvinges til at leve under forhold, der strider mod deres natur, lider. Så enkelt er det. Læg så hertil direkte mishandling i produktivitetens navn, og vi får lidelser, som ingen ville udsætte deres egne kæledyr for.
Da masseaflivningen af landets mange mink foregik, forekom det mig voldsomt, væmmeligt og brutalt. Jeg skænkede det ikke en tanke, at nøjagtig samme trafik fandt sted hvert eneste år, når minkene skulle pelses med henblik på salg. Og at præcis de samme metoder blev anvendt. Minkene skulle være aflivet under alle omstændigheder. Nu skete det tidligere og med et andet formål. Grusomt var det, men nu var det så i det mindste sidste gang.
At skrive og udgive bøger – helst bestsellere
“Jeg skriver bøger, fordi jeg elsker at skrive.”
Det er ikke forkert, men det er jo heller ikke hele sandheden. Jeg drømmer også om, at mange mennesker skal læse mine 
bøger. Det synes jeg, at historierne fortjener, og jeg så da også gerne populariteten afspejlet på min bankkonto.
Den ambition deler jeg med mange andre håbefulde forfattere. Dels dem som har et par bøger bag sig og dels dem, der nørkler med den første.
Hjælp, jeg vil skrive en be$stseller – vejen fra talent til pengetank af Steen Langstrup er en bog om den rutinerede og fagligt anerkendte forfatters overvejelser om, hvad han dog skal gøre anderledes for at score en kassesucces. Hvad skal han skrive om og hvem skal han skrive til?
Den type bog kan let få et “rønnebærrene er sure”-præg over sig, men det undgår forfatteren elegant. I stedet får han repræsenteret branchens syn på sagen og afslører, at ingen har den fjerneste anelse om, hvad der skal til.
Det mest sikre er at satse på et allerede kendt navn. De fleste bestsellere skrives af forfattere, der har en bestseller bag sig. Ikke fordi de skriver gode bøger, men fordi de er kendte. Det er så også de fleste forlags foretrukne tilgang, men den duer ikke for den forfatter, der endnu har bestselleren til gode.
Et andet trick er at udgive bøger skrevet af personer, som er kendte. På samme måde som en TV-vært let kan komme i Folketinget. Ikke fordi vedkommende er dygtig, men fordi han eller hun er kendt (og veltrænet i kommunikation). Igen, er du ukendt duer metoden ikke.
Langstrups jagt på opskriften er udholdende og underholdende. Den kan læses af alle, der holder af litteratur, men morsomst er den nu nok for os forfattere. Den giver håb og mening til de af os der elsker at skrive om det vi vil skrive om og som ikke ønsker at tvangsskrive efter en bestsellerskabelon.
Kristin Sørums Få den ud – sådan udgiver du din egen bog er en systematisk gennemgang af hele udgivelsesprocessen fra idé til markedsføring. Alle, der arbejder med at få den første bestseller (selv om de ikke vil indrømme, at det er drømmen), bør læse Kristins bog. Jeg har ydet et meget beskedent bidrag til bogen ved at fortælle om hvordan, jeg med succes benytter Amazon til mine engelske bøger. Men det er ikke derfor, jeg anbefaler den. Bogen kommer hele vejen rundt og er godt skrevet.
Korrekturlæst af Maria Bech
