Hvis man som udlænding vil drive forretning i det, der på mange felter allerede er verdens største marked, så skal man ifølge Christina Boutrup forstå, hvordan man kan hjælpe det kinesiske kommunistparti med at nå sine mål herunder fastholde sin magt.
Kan man det, er man mere end velkommen.
Baseret på nationalregnskabstal fra CIA har jeg siden 2010 hvert år estimeret, hvordan den globale efterspørgsel efter IT-produkter og -tjenesteydelser fordeler sig på alverdens lande. CIA har skiftet beregningsprincipper undervejs, og i 2014 ændrede jeg også måden hvorpå de enkelte lande blev vægtet. Den årlige opgørelse har nu gjort det muligt at spotte de helt store bevægelser.
Den seneste fordeling ser således ud:
De tre store linjer i udviklingen er:
- USA og Sydamerika mister terræn
- Europa holder skansen
- Væksten ligger i Kina
Going Global on a Shoestring
Ugen inden jeg tog fat på at læse Christina Boutrups nye bog Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid, interviewede jeg til min kommende bog Going Global on a Shoestring Hong Kong firmaet Apptutti, der har specialiseret sig i at hjælpe udenlandske app- og specielt spilproducenter ind på det kinesiske marked. Under interviewet, hvor jeg lærte, at Kina allerede er verdens største marked for computerspil, erfarede jeg også, at de kinesiske myndigheder har besluttet at revidere deres licensprocedurer, hvorfor der siden april i år slet ikke er udstedt nye licenser til hverken kinesiske eller udenlandske spiludbydere. En sådan beslutning i det kinesiske politiske system betyder, at Apptutti for tiden ikke kan betjene sine kunder, men det betyder også, at Kinas ubetinget største nationale udbyder Tencent (firmaet bag bl. a. WeChat), der heller ikke kan få nye tjenester godkendt, har mistet 35% af sin børsværdi siden april 2018.
Kina er stort og meget anderledes
Selvsamme fænomen med pludselige ændringer af erhvervsvilkårene bestemt af stemningsskift i det kinesiske bureaukrati beskriver Christina Boutrup også i sin meget velskrevne og informative bog om Kina. En bog jeg på det varmeste kan anbefale.
Specielt gavnlig er bogens meget klare beskrivelse af kommunistpartiets udfordringer, mål og rolle i det kinesiske samfund. Kommunistpartiet ønsker (for enhver pris) at fastholde sin magtposition, og har indset, at det på den lange bane kun kan lade sig gøre, hvis den brede befolkning oplever løbende forbedringer i levevilkårene.
Man kan vel sige, at den kinesiske revolution under formand Mao kom lidt uheldigt fra start, kostede mange millioner kinesere livet og ikke lignede en styreform med fremtid i. I 1976 lagde Deng Xiaoping kursen om, og siden er det kun gået en vej.
Det Kina, som Christina Boutrup beskriver i sin bog, er et andet Kina, end det vi kender fra historiebøgerne, og det er et andet Kina end det, de fleste har et billede af i deres hoved.
De kinesiske magthavere skal skaffe konstant forbedrede levevilkår for 1.500.000.000 mennesker og samtidigt holde øje med, at der ikke opstår systemkritiske lommer, der kan vokse og true kommunistpartiet. En vigtig del af projektet er også at sikre Kinas globale interesser herunder at øge eksporten.
Hvis man som udlænding vil drive forretning i det, der på mange felter allerede er verdens største marked, så skal man ifølge Christina Boutrup forstå, hvordan man kan hjælpe det kinesiske kommunistparti med at nå sine mål herunder fastholde sin magt.
Kan man det, er man mere end velkommen.
Innovation og opfindsomhed rykker østpå
De kinesiske magthaver har indset at teknologi er vejen til at nå begge mål (magt og vækst) og investerer derfor aktivt i de virksomheder, der kan levere varen. Robotter, data, automation, kunstig intelligens og Internet er kritiske komponenter i opskriften, og ifølge Christina Boutrup er kineserne allerede i spidsen, når det gælder udvikling og implementering af praktiske løsninger. Specielt overvågningsløsninger (ansigtsgenkendelse) og sociale medier er i høj kurs. Men på stort set alle områder rykker kineserne voldsomt og kan med sin statskapitalisme knuse alt på sin vej. Verdensherredømmet på markedet for solpaneler, hvor tidligere Tyskland var førende, er et godt eksempel.
Bogen er spækket med cases, og som læser nyder man godt af forfatterens mange års arbejde i og med det kinesiske samfund.
Hva’ gør vi nu, lille du?
Og hvad betyder udviklingen i Kina så for os?
Bogen slutter med to kapitler, der deler spørgsmålet op i tre:
- Hvad kan vi lære af kineserne?
- Hvordan imødegår vi konkurrencen fra kineserne?
- Hvordan kommer vi ind på det kinesiske marked?
Det er naturligt nok bogens svageste kapitler.
Med sin journalistiske baggrund beskriver forfatteren dygtigt og indsigtsfuldt forholdene i Kina, men når indsigten skal omsættes til råd til erhvervsledere og regering, bliver det mere luftigt og generelt.
Forfatteren skriver blandt andet:
”Virksomheder har traditionelt udviklet produkter, som de kan sælge til andre virksomheder (B2B) eller til forbrugere (B2C), men alt tyder på, at det bliver kunderne, der kommer til at svinge taktstokken i fremtiden (C2B). Derfor har Alibabas grundlægger Jack Ma fat i noget rigtigt, når han proklamerer, at han sætter kunderne over Alibabas medarbejdere og aktionærer.”
(Kilde: Den Store Tech Revolution, location 1953)
De fleste virksomheder i vesten har forlængst lært, at det er kunderne, der svinger taktstokken, men kunder er forsat forbrugere eller virksomheder. Naturligvis skal alle virksomheder, der kun sælger til virksomheder, være opmærksomme på deres kunders kunders behov, men forskellen på B2C og B2B er ikke på vej væk.
Det er også flot, når Jack Ma siger, at han sætter kunderne over Alibabas medarbejdere og aktionærer. Men erhvervsledere siger så meget, og når de har gjort det godt, så tror man, at de har recepten på succes. Det har de ikke, og jeg er sikker, på at også mange kinesiske virksomheder skyder ved siden af. Dem vi hører om i bogen, er kun de succesfulde.
Christina Boutrup kristiserer danske virksomheder for at være for tilbageholdende med at investere i Kina:
“Der er masser af dygtige medarbejdere i danske virksomheder, som har det nødvendige udsyn og den værdifulde viden, der er brug for. Det gælder især dem, der er udstationeret i Kina. Men de kæmper ofte en intern kamp og støder panden mod en mur af fordomme og et forældet verdensbillede hos topledelse og bestyrelse, som hersker i overraskende mange virksomheder. Selv nogle af de største danske virksomheder, som har været aktive på det kinesiske marked i årtier, lider under en fastgroet opfattelse af kopi-Kina.”
Location 2130
Heldigvis tilbyder forfatteren sig som underviser, konsulent og rejseleder, så læseren kan fylde hullet i sin uvidenhed med den rette indsigt. Og hun lover, at pengene er givet godt ud:
Det kinesiske marked er blevet en vigtig global slagmark, og hvis en virksomhed kan lykkes der, er sandsynligheden for at lykkes i resten af verden større.
Loction 2166
Der kan være 1.000 gode grunde til at lade Kina figurere langt nede på prioriteringslisten. Der er noget, der hedder alternativomkostninger, og kompleksiteten i det Kinesiske marked er typisk så stor, at det er den mest fornuftige beslutning at lægge sine investeringer andre steder først. At udstede en generel anbefaling til at starte med verdens mest komplicerede marked først ud fra en forestilling om, at det herefter går meget lettere med de øvrige markeder, er ren teori. Hvad nu hvis det ikke lykkes på det Kinesiske marked?
De to sidste kapitler i bogen trækker desværre ned i bogens samlede troværdighed, og det virker som om, at forfatteren er ved at blive fartblind. Når man kun har en hammer, ligner selv skruer søm.
Den store hjemmebanefordel
Som snart verdens største marked har kinesiske virksomheder en kæmpe hjemmebanefordel. Når vi møder dem på verdensmarkedet, vil de derfor allerede være større og stærkere end tilsvarende danske virksomheder. Jeg er enig med forfatteren i, at der næppe er belæg for at forvente, at de ikke skulle være lige så professionelle og innovative på produkt, organisation og markedsføring, som deres konkurrenter. Om de er bedre på alle punkter vil jeg betvivle, men den særlige statskapitalisme giver specielt de store virksomheder ekstra muskler. Når regimet i Kina samtidigt kører en protektionistisk linje mod udenlandske virksomheder, så bliver situationen vanskelig at håndtere for en mellemstor dansk virksomhed.
Men den enorme vækst, som statskapitalismen har befordret, skaber også nogle gedigne politiske dilemmaer: ulighed, trængsel og forurening. Hvordan kan et kommunistisk regime legitimere et økonomisk system, der både sviner og skaber enorme uligheder? Nok øges den gennesnitlige levestandard, men forskellen mellem top og bund er gigantisk og miljøet lider fælt. Og hvad sker der, når flere og flere kinesere når op i toppen af Maslows behovspyramide og begynder at søge selvrealisering?
Og hvad sker der i kølvandet på præsident Trumps aggressive handelskrig? Her har Kina langt mere at tabe end USA.
Set med mine øjne er det Kina, vi ser i dag, stort, stærkt, ustabilt og uforudsigeligt.
Christian Boutrups bog er rettidigt opråb, som jeg håber erhvervsfolk og erhvervsorganisationer vil tage alvorligt. Der er behov for at følge langt bedre med i, hvad der foregår i Kina, og jeg har allerede noteret mig de engelsksprogede kilder, som forfatteren anbefaler.
Og så vil jeg fremover følge Christina Boutrup på Twitter og LinkedIn.
Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid
Titel: Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid
Antal sider: 200
Forfatter: Christina Boutrup
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato: 25. september 2018
Priser: Kr. 124,95 (e-bog) eller 194,95 som gammeldags papirbog (på saxo.com).
Anbefaling: Kan varmt anbefales til alle med interesse for internationale forhold.
Anmeldelser: Bogen har endnu ingen læseranmeldelser.
