Det hele handler ikke om dig

Tid er ikke noget man har, det er noget man tager. Vi er alle udstyret med 24 timer i døgnet, og alle har vi 365 dage på et år. Hvad, vi får ud af det, afhænger i vid udstrækning af, hvordan vi prioriterer.

Kender du udtrykket “stoisk ro”?

Den romerske kejser Marcus Aurelius (121 – 180 A.D.) var udpræget stoiker.

Det er betegnelsen på en tilstand, hvor et menneske formår at holde hovedet koldt, når bølgerne går meget højt og andre panikker. Selv om det presser på med en beslutning, så tænker vedkommende sig grundigt om og vejer alternativerne op mod hinanden. Måske udskydes en beslutning, til der foreligger flere facts. “Stoisk ro” betyder, at man har is i maven og forlader sig på fornuften fremfor på følelserne.

Udtrykket har rødder i stoicismen, en livsfilosofi, som stammer fra det gamle Grækenland (cirka 300 før Kristi fødsel), og som hurtigt spredte sig til resten af verden. På trods af sine over to tusinde års historie er stoicismen stadig aktuel og anvendelig, hvilket har fået forfatter og chef for bæredygtighed hos PFA, Niels Overgaard, til at skrive om sine bestræbelser på at bruge principperne til at få bedre styr på sit liv.

Det er der kommet en usædvanlig velskrevet og brugbar selvhjælpsbog ud af.

“Hvor lykkeligt et liv du kan få, handler ikke alene om hvad der er sket eller sker for dig, men i høj grad om, hvordan du håndterer det, der sker”
Niels Overgaard

Bogen er skrevet og udgivet inden vi fik Coronakrise, men udsagnet holder fortsat. Coronakrisen er over os. Hvordan vi hver især kommer igennem den og ud på den anden side afgøres i høj grad af, hvordan vi vælger at håndtere den.

På kalenderkursus

I januar 1980 skiftede jeg job. Fra at være fuldmægtig i Arbejdsministeriet blev jeg salestrainee i det danske datterselskab af det, på det tidspunkt, meget store amerikanske computerfirma, Control Data Corporation. Udover en lønforhøjelse på 50% var det en på alle måder gigantisk omvæltning.

Mens jeg forsøgte at finde ud af, hvad der var op og ned på EDB (det vi i dag kalder IT, informationsteknologi), og hvad salg egentligt gik ud på, sendte min chef mig på Time Management kursus.

Jeg havde bemærket, at han og de fleste af mine kolleger i salgsafdelingen (men ikke dem i systemafdelingen!) havde en forvokset kalender i et lille ringbind af læder. Den hed en Time Manager og kostede en bondegaard (husk at jeg kom fra den offentlige sektor!) At man skulle to dage på kursus for at bruge en kalender, havde jeg svært ved at forstå. I Arbejdministeriet fik vi hvert år en Mayland-kalender, og her fulgte der ikke noget kursus med.

Kurset var også ret dyrt, og da jeg havde meget andet at skulle lære, ville jeg gerne skubbe kalendertræningen til senere. Det ville min chef ikke høre tale om. Så en tidlig morgen engang i marts 1980 kørte jeg derfor til kursuscenteret Kollekolle i Værløse for at påbegynde den to-dages kalenderskole.

De første måneder i det nye job havde været ret udfordrende. Da vi samtidigt på hjemmefronten lige var flyttet i bofællesskab og havde adopteret vores første barn, havde jeg ikke haft (læs: taget) tid til at forberede mig til, hvad det var for et kursus, jeg skulle på.

Der sad jeg så blandt to hundrede andre deltagere og betragtede en lille halvskaldet mand, der trissede rundt oppe ved overheadprojektoren. Mens jeg drak min morgenkaffe, spiste et rundstykke og ventede på, at det hele skulle begynde, gik det pludselig op for mig, at vi allerede var i gang. Claus Møller, som den lille mand hed, fortalte i et lavmælt og underspillet tempo om sin Rolls Royce og om sin frisør, der kom ud i lufthavnen for at klippe ham, fordi han havde så travlt.

Min chef havde flere gange sagt til mig, at hvis jeg nogensinde befandt mig på et kursus, som jeg syntes var spild af tid, så skulle jeg rejse mig og gå. Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige, og tid er kostbart. Efter en halv time med Claus Møllers praleri var jeg så småt ved at overveje, om ikke min tid kunne bruges bedre på noget andet, da han pludselig skiftede retning.

“Du kan ikke styre, hvad verden udsætter dig for, men du kan styre din reaktion på det.”

Jeg er ikke sikker på, at ordene faldt lige sådan, men det var noget i den retning. Nu spidsede jeg ører.

Tid er ikke noget man har, det er noget man tager. Vi er alle udstyret med 24 timer i døgnet, og alle har vi 365 dage på et år. Hvad, vi får ud af det, afhænger i vid udstrækning af, hvordan vi prioriterer.

Med de omvæltninger, der på det tidspunkt fandt sted i mit liv, kunne jeg godt bruge en metode til at prioritere og holde styr på de løse ender.

Jeg forlod ikke kurset men blev siddende og lyttede opmærksomt til Claus Møllers livsfilosofi. Det var ikke det hele, jeg kunne bruge, men meget af det kunne jeg, og det endte da også med, at jeg købte en Time Manager i brunt læder med tilhørende årssæt.

Claus Møllers Time Manager kursus ændrede mit liv. Det viste sig ikke at være et kursus i at bruge en kalender, men i stoisk livsfilosofi. Måske var jeg disponeret for budskabet, og måske var timingen perfekt. Men princippet om, at du, uanset hvad der måtte ske omkring dig, må tage ansvaret for din tid og dit liv, gik rent ind hos mig. Jeg er ikke liberalist og hylder ikke ordsproget om, at enhver er sin egen lykkes smed, men jeg forstod umiddelbart, at jo mere ansvar, du påtager dig for det, der sker i dit liv, desto mere er du i stand til at ændre det. Også fordi det, der allerede er sket, aldrig kan gøres om. Fortid forbliver for altid fortid. Accepter det, tage ansvar for det, lær af det og kom videre.

Salg og Stoicisme

Efter et år som salestrainee blev jeg salgskonsulent og et år senere salgschef. Det skulle vise sig at salg og stoicisme passede fint sammen.

Det er ret nemt at se, om en sælger er god eller ej. Den gode sælger når sit budget. Det gør den dårlige sælger ikke. Der kan være tusinde grunde til, at man ikke når sit budget, men hvis man ikke vil tage ansvar for håndteringen af de tusind grunde og disponere sin tid og indsats derefter, bliver man aldrig en god sælger (eller salgschef).

Efter at have tabt en hel del salgsprojekter, gik det op for mig, at succes i salg (det at nå sit budget) kræver, at man meget nøje vælger, hvilket firma man vil arbejde for. Jeg var usandsynlig heldig, at jeg var landet hos Control Data. Ikke fordi deres produkter var nemme at sælge, for det var langt fra tilfældet, men fordi de havde en ledelsesfilosofi, hvor man bakkede sine folk op.

Når jeg nåede mine salgsbudgetter, skyldes det alene, at de blev løbende tilpasset. Selv om meget af det, jeg kastede mig ud i, ikke lykkedes, så lærte jeg hver gang noget, og med tiden blev jeg bedre og bedre til at vurdere, hvad vi skulle bruge ressourcerne på.

Jeg opdagede, at den type salg, jeg beskæftigede mig med, ikke var et spørgsmål om at have gode talegaver, entusiasme og et positivt livssyn. Det var langt mere et stykke minutiøst analyse- og koordineringsarbejde, der løbende skulle kunne besvare fire spørgsmål:

Vil kunden gennemføre projektet?
Vil kunden kunne vælge min løsning?
Kan vi bedre end andre hjælpe kunden med at levere de resultater, som løsningen skal befordre?
Kan vi overbevise kunden om, at vores løsning repræsenterer den mindste risiko blandt de alternativer, han overvejer?

Den tilgang krævede, at man tog ansvar, havde is i maven, turde stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra, når der ikke kunne gives begrundede positive svar på de fire punkter. Når man sælger noget, der koster mange millioner og er helt kritisk for kundens forretning, så er det bedre at sige fra i starten end at blive en flot nummer to. En smule pessimisme er langt at foretrække fremfor latent optimisme.

Ved at påtage mig det fulde ansvar for de sager, vi tabte, men rose holdet for de sager vi vandt, fik jeg fundet nøglen til succes. Kun når man tager ansvaret for det, der går galt, lærer man, hvad der næste gang skal gøres anderledes.

“Det er nemmere at fraskrive sig ansvarets end at tage det på sig. Men hvis du har modet til at tage ansvar, så giver det bedre resultater.”
Niels Overgaard

En personlig fortælling

Niels Overgaard er ikke den første, der har skrevet om Stoicisme. Når hans bog alligevel stikker ud og passer godt i tiden, så skyldes det dels den meget personlige stil, han har valgt, dels de aktuelle emner han relaterer filosofien til.

Han har både et horn i siden på de sociale medier og på den smart phone, der sidder foran næsen på de fleste. Hvis du ikke passer på, gør begge dele dig først afhængig og derefter ulykkelig.

Min konklusion er, at hvis jeg er seriøs med gerne at ville have det meste ud af mit liv, så skal jeg bruge så lidt tid som muligt på min telefon og på de sociale medier.
Niels Overgaard

Ifølge stoicismen skal man lære at forstå, hvad man kan påvirke, og hvad man ikke har indflydelse på. At bruge den erkendelse aktivt bibringer harmoni. Selv personer med store handicap kan leve gode liv, netop fordi de har lært at leve med deres situation.

At forære sin indflydelse, og specielt sin indflydelse på sit eget selvværd, til andre er vejen til også at deponere sin lykke til forhold udenfor sin indflydelsessfære. At gøre sin egen lykke eller succesopfattelse afhængig af andres adfærd og holdninger er unødvendigt og uklogt.

“For hver eneste gang du glædes over likes, gør du dig selv og din lykke en smule mere afhængig af andre folks feedback. Det er det modsatte af frihed.”
Niels Overgaard