Amerikanerne har ikke etableret solidariske værdier, holdninger og organisationer, der kan tage hånd om konsekvenserne af de store ændringer som udviklingen i teknologi og verdenshandlen har medført. Den naive tiltro til at egeninteresse, kapitalisme og markedsmekanismerne nok skal flytte arbejdskraften til nye og bedre jobs, når de gamle nedlægges, har vist sig ikke at holde stik.
I januar læste jeg Fire and Fury: Inside the Trump White House af Michael Wolff. Der var ikke meget nyt i bogen, men det var interessant at få en sammenhængede beskrivelse af de første ni måneder af Trumps tid som USAs præsident. Bogen, der havde fokus på intrigerne og konflikterne i Det Hvide Hus og dets relationen til de føderale regeringsinstitutioner, forklarede hvordan Donald Trump måske nok var den bedste til at føre valgkamp, men nok næppe den bedste til at lede landet.
Det var også min egen konklusion inden jeg læste bogen, men det skyldes jo nok, at jeg ikke tror på, at velhavende erhvervsfolk per definition er materiale til store politikere.
USAs udfordring nummer ét
Siden 1980 har jeg rejst og arbejdet meget i USA. Med familie og venner i mange stater har vi også holdt adskillige ferier derovre. Jeg holder meget af landet og kan også huske hvilken betydning USA har haft for det Europæiske demokrati og den fred, som jeg selv nyder godt af.
Det har dog altid slået mig, hvor dårlige amerikanerne er til at sørge for, at deres rigdom kommer alle deres borgere tilgode. Det har også været mig et mysterium, hvorfor der ikke er opstået en socialdemokratisk bevægelse, der har kæmpet for de samme sager, som vi har oplevet det i Europa. Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg må erkende, at netop arbejderbevægelsen er en af hovedarktitekterne bag de relativt lige og stabile samfundssystemer, vi har i Norden.
USAs største udfordring er efter min opfattelse en manglende evne til at sikre, at alle får en rimelig andel af velstanden. Amerikanerne har ikke etableret solidariske værdier, holdninger og organisationer, der kan tage hånd om konsekvenserne af de store ændringer som udviklingen i teknologi og verdenshandlen har medført. Den naive tiltro til at egeninteresse, kapitalisme og markedsmekanismerne nok skal flytte arbejdskraften til nye og bedre jobs, når de gamle nedlægges, har vist sig ikke at holde stik.
Resultatet er et land med enorme spændinger.
Donald Trump – Amerikas 45. præsident
Bob Woodwards bog Fear: Trump in the White House er en glimrende introduktion til hvordan det øverste politiske lag i verdens mest magtfulde nation er tænkt at skulle fungere.
Det fungerer blot ikke længere.
Herudover er bogen beretningen om det noget specielle samarbejde mellem præsidenten og hans (selvvalgte) ministre og rådgivere, en god karateristik af hans personlighed samt et resumé af hans politiske filosofi og program.
Kampagnetemaet Make America Great Again bygger på en antagelse om, at vilkårerne for de fleste amerikanerne var bedre i sidste halvdel af det forrige århundrede. Årsagerne til specielt arbejder- og middelklassens forarmelse skal ifølge Donald Trump primært søges udenfor USA:
- Kostbare engagementer i krige udenfor USA
- Indvandring
- Unfair verdenshandel
- Sikkerhedspolitiske forpligtelser i udlandet
Hvis man trækker sin tropper hjem, stopper indvandringer, begrænser importen og sender regningen for sikkerhedspolitiske aktiviteter til værtslandene, vil USA kunne spare mange penge. De penge skal bruges på investeringer i moderniseringen af den amerikanske infrastruktur. Det vil i sig selv skabe nye arbejdspladser.
På den indenrigspolitiske front mener Donald Trump, at specielt det føderale politiske system har udviklet sig til et kleptokrati, hvor politikere og embedssystemet primært varetager deres egne interesser. Løsningen på dette problem er kortere politiske karrierer, begrænsninger i lobbyvirksomhed, mindre offentlig intervention, en mindre offentlig sektor og lavere skatter, der kan stimulere private investeringr og vækst.
Det er i korte træk programmet, som skaffede Donald Trump 46% af stemmerne og præsidentposten.
Hvad er et demokrati?
Ved læsningen af Bob Woodwards bog erfarer man, at mange af de ministre og rådgivere, som Donald Trump selv har valgt, nu forhindrer ham i at gennemføre det politiske program, som han er valgt på.
Donald Trump gør det, han har sagt, han vil gøre. Der er egentlig ingen overraskelser på den front.
Hvordan kan personer, der må være velvidende om Donald Trumps personlighed og politiske agenda, acceptere at arbejde for og med ham, for så at lægge ham alle tænkelige forhindringer i vejen?
Selv om jeg også deler den opfattelse, at Donald Trumps person og politiske program udgør en trussel mod verdensfreden, så kan jeg ikke ignorere, at næsten 63 millioner amerikanere stemte på ham og hans politik. Hvem kan tillade sig at vide bedre end 63 millioner amerikanere? Nogle havde måske en forventning om, at han ville ændre sig, når først han blev præsident, men man kan vel næppe klantre ham for, at han forbliver den samme person med det samme program?
Når Donald Trump endnu ikke har foreslået at afskaffe demokratiet og gøre sig selv til diktator, er hans ministre og rådgivere så ikke forpligtet til at hjælpe med at indfri hans kontrakt med vælgerne? Hvis ikke man kan støtte hans politik og leve med hans noget bizarre adfærd, bør man så ikke sige “nej tak” til at abejde for ham?
Bob Woodwards bog efterlader en række meget principielle spørgsmål, som vi nok kommer til at bruge megen energi på at drøfte og tage handling på.
Fear: Trump in the White House
Titel: Fear: Trump in the White House
Antal sider: 357
Forfatter: Bob Woodward
Forlag: Simon & Schuster
Udgivelsesdato: 11. september 2018
Priser: USD 16,25 eksl. moms (e-bog) eller USD 14,40 som gammeldags papirbog.
Anbefaling: Kan anbefales til alle med interesse for amerikanske forhold.
Anmeldelser: Bogen har allerede fået over 600 læseranmeldelser.
