Jeg har bestilt en MacBook Pro. Rejsen fra min ellers udmærkede IBM Thinkpad T61p til en ny verden er påbegyndt. Følg migrationen her på min blog.
Hvorfor vil du nok spørge?
Det startede for godt et år siden, hvor jeg sloges med en hel del problemer med software crashes og dårlig performance. Jeg skiftede fra en IBM Thinkpad T60 til T61p og fik da også en noget bedre performace, men når jeg skifter mellem applikationer (specielt i Outlook) tager det for lang tid. Opstart af min T61p tager ikke under 5 minutter. Ja, jeg starter en masse applikationer og processer op, men ikke en eneste mere end jeg har brug for.
Endelig har jeg har haft et problem med at mit keyboard og min mus fryser, når jeg arbejder i store filer. Jeg har brugt timer på at troubleshoote dette problem uden held.
Det sidste skub mod Mac har jeg dog fået over de seneste 3 uger, hvor jeg har arbejdet for en klient, der udelukkende bruger Mac. De er altså bare 100 gange mere sexede end min sorte ThinkPad med XP.
Jeg regner med at min nye MacBook Pro dukker op lige efter påske og så starter den store rejse.