I dette interview med Frederiksborg Amtsavis fortæller jeg om tilblivelsen af romanen Balladen i Mekka og også lidt om selve bogen. Interviewet blev bragt i den trykte udgave af avisen den 15. august 2023 og dagen før i onlineudgaven.
Rømers Kaffebar
Som store dele af bogen er også disse linjer skrevet på Rømers Kaffebar på Slotsgade i Hillerød. Min absolutte yndlingscafé.
Det er mens snakken går ved alle de små borde og espressomaskinen snurrer nede i barområdet, at jeg får inspiration til de vinkler og episoder, der skal formidle bøgernes budskaber.
Netop i dag er det dog mest administrative opgaver i relation til min forlagsvirksomhed, som jeg skal have fra hånden. Skrivearbejdet er kun en lille – omend vigtig – del af at få en bog udgivet. Det kan du læse meget mere om i artikelserien En roman kommer til verden.
Forkert nummer
Hovedhandlingen i Balladen i Mekka er baseret på virkelige hændelser.
I sommeren 1979 blev en af mine storebrødre, Jørgen Bech, ringet op af den saudiarabiske ambassade i København og spurgt, om han kunne give tilbud på ombygning af køkkenerne på fem hospitaler i Taif og derefter drive dem i 10 år. Jørgen, der på det tidspunkt var direktør for og medejer af Restaurant Lido På Vesterbrogade, var godt klar over, at Ambassaden havde ringet forkert. Hverken han eller Lido beskæftigede sig med den slags. Men han syntes, det lød spændende, og måden, hvorpå de spurgte, muliggjorde, at han kunne svare ja, uden at sige noget forkert.
“Ja, det vil mene, vi godt kan klare,” svarede han.
Ambassaden var tilsyneladende tilfredse med den positive tilkendegivelse, for kort tid efter dukkede en delegation fra Saudi-Arabien op til møde på Lido. Det møde, som jeg deltog i, blev startskuddet til et af de mest surrealistiske forretningsprojekter, jeg efterfølgende skulle blive involveret i.
Feltstudier øst for Mekka
Kun få dage efter mødet på Lido drog vi til Saudi-Arabien.
Som eksperter.
Det var ingen af os og allemindst mig. Jeg var på det tidspunkt fuldmægtig i Arbejdsministeriets økonomisk-statistiske konsulentafdeling. Et job hvor virkeligheden blev betragtet fra en anseelig flyvehøjde.
På trods af mange besværligheder, herunder ikke mindst kulturelle forviklinger, lykkedes det os at få udarbejdet et forslag, som saudierne var voldsomt begejstrede for. Så begejstrede at de inviterede os til at deltage i et projekt på universitetet i Mekka. Den fristelse kunne ingen af os modstå.
Eventyrlyst, mod, selvsikkerhed og risikovillighed
Jeg har siden dengang ofte tænkt over, hvorfor vi gjorde det. Hvorfor sagde vi ikke bare “nej tak, det kender vi ikke noget til.”
Det gjorde vi ikke, fordi både Jørgen og jeg var meget eventyrlystne. Vi ville voldsomt gerne til Saudi-Arabien. Fordi Jørgen med det samme fik fat i et firma, der var eksperter i hospitalskøkkener og knyttede dem til os som underleverandør. Fordi vi ikke anså det for at være raketvidenskab. Vi var overbevist om, at vi kunne løse opgaven.
Og hvad kunne gå galt? Vi fik alle omkostninger dækket, så vi løb ikke nogen økonomisk risiko. Den største risko viste sig at være chancen for at vinde projektet. I så fald måtte vi flytte derned i en periode. Det var ikke en attraktiv option. Løsningen på det problem kom fra en højst uventet kant.
Kultursammenstød
Projektet i Saudi-Arabien blev en oplevelse for livet og lærte mig, hvor stor indflydelse kulturen har på forretningsaktiviteter. Vi var håbløst uforberedte på at skulle navigere i et autokratisk kleptokrati baseret på sharialov. Det lykkedes os at indsamle nok informationer til udarbejdelsen af løsningsforslaget, men uden en lokal samarbejdpartner, der forstod begge kulturer, vores og deres, ville vi have været fortabt.
