Politikerne skal ikke hjælpe virksomhederne med at omsætte investeringerne i IT-løsninger til øget produktivitet. Det ender blot med at riskoen socialiseres, mens gevinsten privatiseres.
Af Mogens Nørgaard og Hans Peter Bech
Produktiviteten stiger for langsomt i Danmark. Hvis man ønsker belæg for dette udsagn og for de konsekvenser, det har, kan man blot læse Produktivitets-kommissionens rapporter.
Lærerigt, men bestemt ikke opløftende. Danmarks produktivitetsudvikling har været ca. 0 (nul) siden 1995 i stort set alle brancher.
En høj produktivitetsudvikling er fundamentet for øget velstand og velfærd, ligesom det er med til at sikre vores internationale konkurrenceevne og dermed arbejdspladser – velbetalte arbejdspladser vel at mærke!
IT-branchen er hovedleverandør af produktivitetsløsninger til andre brancher. Det gør branchens virksomheder endog et meget stort nummer ud af i deres salgs- og markedsføringsmateriale. Tag en hvilken som helst brochure fra en IT-virksomhed og man vil finde ord som ”forbedret samarbejde,” ”hurtig tilbagebetaling” og ”øget produktivitet”.
Det går godt i IT-branchen. Man sælger godt af sine produkter og ydelser. Branchen vokser og har det fint. Men kunderne får øjensynligt ikke de produktivitetsgevinster, der bliver lovet eller forventet. Når det går godt i IT-branchen, men produktiviteten i samfundet er stagneret, må IT-branchen erkende et medansvar. Vi har fejlet ”big time” på trods af, at vi ikke selv har ønsket det sådan. Vi har sendt vores medarbejdere på kurser i løsningssalg, konsultativt salg, salg af forretningsværdi til direktionsniveauet og hvad det nu alt sammen hedder. Det har været godt for vores eget salg, men det har åbenbart ikke haft nogen som helst effekt for vores kunder.
Som en produktivitetsfremmende branche er vi nødt til at tage denne udfordring meget alvorligt og gøre noget. Nogen vil sikkert hævde, at det er kundernes eget ansvar at tage gevinsterne hjem. ”Vi leverer hammeren, men de må selv slå sømmene i.” Det er ikke en professionel indstilling til det brancheansvar, vi må erkende, at vi har forsømt. Når Danmark har et produktivitetsproblem, har vi i IT-branchen et endog meget stort medansvar. Når Danmark har et gedigent problem som stagnerende produktivitet, må vi melde os under fanerne og ikke ”glide af”, som vi plejer.
Branchens egen forening har smidt håndklædet i ringen og sendt bolden over i Erhvervs- og Vækstministeriet. Men problemet er ikke et politisk problem. Politikerne kan ikke hjælpe virksomhederne med at omsætte investeringerne i IT-løsninger til øget produktivitet. Det er en opgave, som må løses i et samarbejde mellem IT-branchens virksomheder og de brancher, som IT-branchens virksomheder ønsker at betjene med produktivitetsfremmende løsninger.
IT-branchens virksomheder må selv opsøge sine kunders brancheforeninger og indlede et samarbejde. Vi må sammen med vores kunders organisationer finde løsningerne og holde op med at rende over på Christianborg og tigge om en hjælp, som de alligevel ikke er i stand til at yde.
IT-branchen er kendt for at have de bedste sælgere. Desværre er vi også kendt for at pege i alle mulige andre retninger end på os selv, når der opstår problemer med implementering og drift (og det gør der altså hele tiden). IT-branchen er mestre i at se alt mulig andet end sig selv, når den kigger i spejlet.
Nu må det være slut. Vi må til lommerne og investere noget af vores indtjening i indsigt i vores kunders forretninger. Vi skal blive bedre til at levere produktivitetsgevinster og ikke blot hardware, software og konsulentydelser. Vi skal blive bedre til at udfordre vores kunder, når de ikke selv er i stand til at hjemtage gevinsterne. Vi skal ikke blot trække på skulderen, tænke ”det er deres eget problem” og så sende slutafregningen.
Øget produktivitet og øget konkurrenceevne skal naturligvis omsættes til mere ambitiøs adfærd på både hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. De dygtige virksomheder skal udkonkurrere de mindre dygtige virksomheder (specielt de udenlandske virksomheder skal have lammetæv – i fair konkurrence, naturligvis). Det skaber øget velstand, velfærd, konkurrenceevne og beskæftigelse. Som branche skal vi gå forrest og være rollemodeller for nytænkning, internationalisering og vækst, men vi skal også udfordre vores kunder. Vi ønsker kunder (også i det offentlige) med ambitioner. Kunder, der også udfordrer os, og er parate til at teste teknologi, der måske ikke er helt trykprøvet, men som har et kæmpe potentiale.
Det er nationens fremtid, velstand, velfærd, konkurrenceevne og beskæftigelse, der står på spil. Vil vi spille tøsefornærmede ovre i hjørnet og kalde vores eget problem for en politisk opgave? Eller er vi klar til komme i dialog med de andre brancher og vores kunder om at udvikle en kultur, hvor vi udfordrer hinanden og ikke helmer, før vi kan demonstrere exceptionelle resultater, som andre lande vil skæve misundeligt til?
Det er IKKE en politisk opgave. Det kræver ikke en eneste krone på finansloven. Det kræver blot, at de IT-virksomheder, der vil noget mere, griber knoglen og ringer til deres kunders brancheforeninger og spørger: ”Er der nogen, der har lyst til at være med til noget, der virkelig sparker røv?” Og lur os hvis ikke de virksomheder, som forstår at løse den opgave, vil opleve øget efterspørgsel.
Det kunne da være en herlig sidegevinst.
Mogens Nørgaard, Fair & Square A/S
Hans Peter Bech, TBK Consult ApS
