I en Australsk undersøgelse, jeg stødte på forleden, fremgår det, at voksne personer over 16 år i gennemsnit bruger 16,1 time om ugen på Internettet. Hermed er Internettet den foretrukne informationskanal foran TV, Radio, aviser, mobiltelefoner mv. Jeg må indrømme, at jeg nok ligger over gennemsnittet.
Jeg er vel en såkaldt “information worker”, og tilbringer det meste af min tid i møder, med at læse, skrive og sende e-mails, med research på nettet, med brainstroming og ide generering, regneark, præsentationer osv. Jeg abonnerer på talrige newsletters og RSS feeds fra kilder over hele kloden. Jeg når bestemt ikke at læse det hele, men jeg læser en del af det.
Jeg abonnerer også på en avis og et par tidsskrifter, ligesom jeg modtager diverse medlemsblade og gratismagasiner.
Bortset fra min avis (Berlingske Tidende) og det tyske Focus, er jeg faktisk mest interesseret i at få informationerne elektronisk. Jeg modtager rigtig meget reklamemateriale på tryk, som ender direkte i papirkurven. Det meste uåbnet.
Jeg kan blive direkte ophidset, hvis en virksomhed, hvor jeg er kunde, sender mig materiale med posten. Hvad bilder de sig ind. Havde de spurgt om min e-mail adresse, kunne de have sendt informationen elektronisk og have sparet gigantiske summer på trykning og forsendelse. Det mest tåbelige er, når jeg modtager fortrykte spørgeskemaer. Før det første har de brugt penge på at trykke og udsende spørgeskemaet. For det andet skal de betale for at få spørgeskemaet retur samt bruge arbejdskraft på at taste mine svar ind i en database. Havde de sendt mig en e-mail med en link til et elektronisk spørgeskema, kunne de formentlig have betalt mig 100,- for at udfylde spørgeskemaet og stadig have en bedre økonomi i projektet.
Kære virksomheder derude. Internettet er kommet for at blive. Lær nu at bruge det, så vi slipper for al den nyttesløse papirspam.
