Det kræver ikke den store tekniske indsigt at beslutte at anvende kunstig intelligens. Når først du ved, hvad du ønsker at opnå, kan du sætte teknikerne i gang med at designe og implementere løsningerne. Teknologierne er ved at være modne, og der er tilstrækkelig med billig computerkraft til, at selv små virksomheder kan være med.
Hvorfor tales der så meget om kunstig intelligens, og hvorfor bliver ledere i det private og det offentlige kritiseret for ikke at indføre noget mere af det noget hurtigere? Hvorfor beslutter nogle regeringer verden over at investere milliarder i den lokale industris udvikling af kunstig intelligens?
Svaret er, at der er store kommercielle interesser bag at sælge de produkter, der skal bruges til at implementere løsningerne, og at firmaerne har brug for, at flere kunder tager produkterne hurtigere i anvendelse, så der kan skaffes finansiering til at videreudvikle dem. Men kunstig intelligens eller AI (forkortelse for det engelske Artificial Intelligence) har nok også nået et modningspunkt, hvor det kan anvendes af selv mindre virksomheder til at forfølge helt almindelige forretningsmæssige mål på en meget effektiv måde.
Måske er forklaringen også, at forventninger til hvad kunstig intelligens kan udrette er skruet voldsomt op. Som så mange andre modebegreber vil hypen omkring kunstig intelligens aftage og metoderne lige så stille glide ned i maskinrummet, efterhånden som de bliver almindeligt anvendelige.
Kampen om fremtiden – forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder
Kunstig intelligens er et af tidens helt store buzz-words. Hvad er det, og hvad kan det bruges (eller misbruges) til?
Det har Thomas Terney skrevet en bog om. Titlen er “Kampen om fremtiden – forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder.”
Det er en god bog med begge ben på jorden. Hvis du har behov for et hurtigt overblik over emnet, så kan den varmt anbefales. Den maler hverken fanden på væggen eller lover guld og grønne skove. Til gengæld får du en god indføring i teknikkerne og forstår, hvorfor det globale kapløb om teknologiens udvikling og anvendelse måske er lidt hysterisk.
Gammel vin på nye flasker
Måske du tror, at begrebet kunstig intelligens er nyt? Det er er det ikke.
Da jeg i 1980 startede som sales-trainee i Control Data A/S, gik der ikke mange dage, før jeg stødte på udtrykket “artificial intelligence.” Baggrunden var, at Control Data Corporation (CDC), der havde hovedsæde i Minneapolis i USA, nogle år før var gået i kødet på IBM med påstand om, at de overtrådte konkurrencelovgivningen. Motivet var, at CDC i 1960erne havde udviklet og solgte computere, der var langt kraftigere og også væsentlig billigere end IBMs. Så IBM tabte markedsandele. Som modtræk annoncerede IBM en ny serie computere, der på papiret skulle blive kraftigere end CDCs. IBM’s dominerende markedsposition og de særlige beslutningsprocesser, der omgav millioninvesteringer i store computeranlæg (mainframes), fik kunderne til at udskyde deres købsbeslutninger og se tiden an, indtil IBMs maskine var klar. CDC havde begrundet mistanke om, at IBM slet ikke havde konkrete planer for udvikling og produktion af den pågældende computer, men alene havde kommunikeret for at sprede FUD (fear, uncertainty and doubt) i markedet.
I 1968 anlagde CDC så sag mod IBM. Under forberedelsen af retssagen blev IBM pålagt at svare på en række spørgsmål, som skulle belyse deres planer for udvikling af den annoncerede computer. IBM, der var en markant større virksomhed end CDC, valgte at overdænge modparten med dokumentation. For hvert spøgsmål, der blev stillet, sendte IBM en lastbil med kasser af dokumenter. IBMs strategi var at gøre arbejdet med gennemgangen af de mange dokumenter så omfattende og dyr som muligt, således at CDCs advokatregning løb op over, hvad de havde råd til. Det var den klassiske strategi, der bygger på, at den hær, der har flest soldater, vinder.
Men CDC, der var betydeligt mere innovative end IBM (der så til gengæld var langt bedre til marketing og salg), hyrede ikke flere advokater. De begyndte i stedet at forfine en ny teknologi, der kunne maskinlæse dokumenterne og gøre indholdet søgbart i en database (det blev i øvrigt starten på en række produkter til OCR-scanning og fritekstsøgning, som CDC lancerede i 1972). Med anvendelsen af den nye teknologi kunne CDCs advokater finde de dokumenter, der var relevante i sagen, og da de amerikanske myndigheder året efter indledte en anti-trust sag mod IBM, var deres case i vid udstrækning baseret på CDCs dokumentation.
I 1973 indgik parterne et forlig, der indebar, at IBM betalte en stor erstatning til CDC. Myten i Control Data sagde, at det var kunstig intelligens, der besejrede IBM. Desværre sagde myten ikke så meget mere, for partnerne var enige om at makulere alt materialet og ikke ytre sig offentligt om sagen.
Hvad er kunstig intelligens?
Thomas Terneys bog definerer kunstig intelligens sådan her:
Når maskiner gør ting, som ville kræve intelligens, hvis de blev udført af mennesker.
Thomas Terney
At benytte et begreb til at definere det samme begreb er næppe helt efter bogen, men problemet ligger faktisk i, at ordet intelligens i sig selv ikke er helt enkelt at definere. Jeg har det helt OK med, at kunstig intelligens er, når maskiner gør noget, som mennesker ellers skulle have brugt hovedet til.
Måske nogle bliver skuffede over, at det ikke er mere sofistikeret, men det er det altså ikke.
Kunstig intelligens er en paraplybetegnelse for software (og en hel del hardware), der anvendes til at gøre ting, som mennesker plejede at gøre, nu blot hurtigere, bedre og billigere. Måske endda meget hurtigere, meget bedre og meget billigere. I en del sammenhænge kan kunstig intelligens derfor anvendes til at gøre ting, som mennesker i teorien ville kunne gøre, men som de i praksis ikke ville kunne gøre hurtigt nok, og hvor det også ville kræve alt for mange til at løse opgaven. Som for eksempel øjeblikkelig personidentifikation i det offentlige rum i Kina.
Kunstig intelligens er altså IT-systemer (evenuelt suppleret med sensorer og robotter), der kan udføre opgaver hurtigere, bedre og/eller billigere end mennesker.
Eksempler fra det virkelige liv
Nu må man ikke (som mange vist gør) konkludere, at det drejer sig om alle typer opgaver, som mennesker løser, for det gør det ikke. Hvert enkelt system løser en meget afgrænset opgave. Enten spiller det skak, genkender ansigter, anbefaler produkter, finder målgrupper, stiller diagnoser eller vælger musik, men det kan ikke skifte fra det ene til det andet, som vi mennesker kan.
For få år siden krævede udarbejdelse af årsrapport og selvangivelse i mindre virksomheder assistance af en revisor eller anden regnskabskyndig. I dag løser Letregnskab.dk opgaven, uden at det kræver menneskelig medvirkning. Letregnskab og lignende løsninger kan spare små virksomheder både tid og penge samtidigt med, at der vil optræde færre fejl i årsrapporter og selvangivelser.
Ofte kommunikerer IT-systemerne med andre teknologier (for eksempel radar og sensorer) for at kunne løse deres opgave. Den adaptive fartpilot i min bil træffer hver dag beslutninger, som jeg tidligere selv skulle træffe. Den gør det langt hurtigere og væsentligt bedre, end jeg selv ville kunne gøre det. For eksempel sørger den for at holde en passende afstand til den forankørende uanset ændringer i hastighed. Den adaptive fartpilot er langt bedre til at holde den rigtige hastighed og afstand, end jeg nogensinde bliver.
Når jeg sender et kreditorbilag til mit økonomisystem kommer det selv med et forslag til postering. Det er i reglen korrekt, og jeg skal blot trykke på OK. Er det ikke korrekt, så ændrer jeg på oplysningerne. Næste gang er det så korrekt.
Grammarly er et system, der læser med og kommer med ændringsforslag til mine engelske tekster. Jeg kan angive, hvilken målgruppe jeg skriver til, og hvilken sprogtone jeg ønsker teksten skal have, hvorefter Grammarly kommer med forbedringsforslag. Med jævne mellemrum får jeg en rapport fra Grammarly, der viser, hvordan jeg klarer mig sammenlignet med andre forfattere.
Hvis jeg skal annoncere på Amazon, Google eller Facebook får jeg stillet data til rådighed, der viser hvor mange, der viser interesse for emner, som dem jeg skriver om. Med udgangspunkt i data kan jeg altså rette mine annoncer mod den målgruppe, som mest sandsynligt vil være interesseret i at købe og læse mine bøger. Det er data som stilles til rådighed, uden at jeg behøver at tale med nogen, og som baserer sig på den adfærd brugerne på Google, Amazon og Facebooks har udvist.
Systemer der bliver klogere
Med de eksempler, jeg har anvendt ovenfor, er al IT faktisk kunstig intelligens, men det giver jo ikke mening. Så er en hund, der kan hente avisen hver morgen, jo også intelligent.
Kunstig intelligens må være systemer, der med tiden bliver bedre til at løse deres opgave, uden at det kræver menneskelig assistance. Systemet der hjælper med at analyserer modermærker og giver en bedre og bedre træfsikkerhed i diagnosen af kræft. Systemet der hjælper annoncører med at ramme målgruppen bedre og konvertere flere og flere til køb. Systemerne skal være programmeret til at tage ved lære af sine beslutninger, af mere data og som blive bedrer til at løse den opgave, de er udviklet til. Ellers er det jo blot almindelige IT-systemer.
Hvad skal vi bruge kunstig intelligens til?
Noget af det bedste ved Thomas Terneys bog er hans meget pragmatiske tilgang til emnet, hvor han stiller spørgsmålet “Hvad ønsker du at opnå med teknologien?” Man behøver ikke forstå i detaljer, hvordan teknikken fungerer for at beslutte sig for at anvende den.
Thomas Terneys bog forklarer de forskellige typer kunstig intelligens, der findes, og når man først har forstået det, kan de fleste glemme det igen, for det er og bliver teknikker. De svære spørgsmål er at beslutte, hvad vi ønsker at opnå eller undgå med anvendelsen af teknikkerne.
Du kan også spørge:
“Hvilke processer i min virksomhed, herunder i min virksomheds interaktioner med omverdenen kunne jeg tænke mig blev mere præcise, hurtigere og/eller billigere. Kan teknologi hjælpe med at opnå de forbedringer, så jeg hurtigt får tjent investeringen hjem?”
Det er muligt, at du skal engagere ekstern bistand for at få kortlagt mulighederne, men det adskiller sig ikke fra andre optimeringsbestræbelser. Den eller de konsulenter, du sætter på opgaven, skal naturligvis være klædt på til at rådgive dig, men sådan er det jo i alle livet forhold.
For mindre danske virksomheder er der netop nu et offentligt finansieret støtteprogram, SMV Digital, hvor du kan få op til kr. 100.000 i tilskud til en afklaring af mulighederne for digitale forbedringer i din virksomhed.
Overtager robotterne verden?
Ifølge Thomas Terneys bog og mange andre kilder, jeg har læst for nyligt, er vi meget langt fra at være i nærheden af, at kunstig intelligens kombineret med robotter skulle være i stand til at skabe deres eget univers og gøre os mennesker til slaver.
Det betyder ikke, at IT, kunstig intelligens og robotter ikke kan bruges i en ond sags tjeneste. Sådan er det med alle teknologier. En hammer kan bådes bruges til at slå søm i og til at slå folk i hovedet. Kunstig intelligens kan bruges til at genkende modermærker med kræft i et tidligt stadie men også til at overvåge mennesker og registrere, om de deltager i systemkritisk virksomhed.
Risikoen ved kunstig intelligens er også en integreret del af risikoen ved de sociale medier, nemlig at teknikkerne benyttes til at manipulere os til at mene noget om et spørgsmål, som vi ikke ville mene, hvis vi satte os grundigt ind emnet.
Vi bombarderes dagligt med information om emner, som vi ikke kan nå at sætte os ordentligt ind i, før vi danner os en mening. Mange af vores meninger er derfor baseret på, hvad vores følelser siger os. I den demokratiske proces, og specielt ved folkeafstemninger om indviklede emner, kan kunstig intelligens benyttes til at udsætte os for indtryk, der taler netop til vores individuelle følelser.
Annoncørerne kan med udgangspunkt i demografiske og observerede adfærdsdata først koncentrere investeringen der, hvor der er størst sandsynlighed for meningsskift. Herefter kan denne delgruppe opdeles i mindre undergrupper, hvortil der kommunikere netop det, der må forventes at have bedst mulighed for at påvirke deres mening. Det kan måles om det fungerer, og kommunikationen kan tilpasses løbende. Ofte vil kommunikationen ikke fremstå som sponseret reklame, men som organisk indhold, der er delt af andre brugere, hvilket kun understøtter manipuleringseffekten.
Skal vi inves tere i kunstig intelligens ?
Tillad mig at omformulere spørgsmålet:
Skal vi investere i teknologi, der kan udføre opgaver hurtigere, bedre og billigere end mennesker ville kunne?
Nu er det ikke en beslutning, der træffes ved almindelige håndsoprækning, men jeg gad nu alligevel godt se, hvem der ville stemme imod. Vi har altid investeret i teknologi, der kunne udføre opgaver hurtigere, bedre og billigere end mennesker, så hvorfor skulle vi stoppe op nu?
Naturligvis skal vi være opmærksomme på, at det også åbner muligheder for folk med onde hensigter. Kriminelle bander, grådige forretningsfolk og magtsyge politikere vil kunne udføre slemme ting med de samme avancerede værktøjer, som vi bruger i gode sagers tjeneste. Det skal vi værne os imod, og med teknikkernes hurtige udvikling har vi meget at skulle lære på det område. Men at stille sig op foran toget er næppe en god måde at sænke hastigheden på.
Om bogen
Titel: Kampen om fremtiden – forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder.
Forfatter: Thomas Terney
Antal sider: 203
Udgivelsesdato: 8. oktober 2018
Pris: 116,95 på bogreolen.dk
Anmeldelser: Gode læseranmeldelser på Goodreads
