Lydbogen 2

Udgivet den af Hans Peter Bech

En roman bliver til – del 17

Velkommen til min artikelserie om hvordan en roman bliver til. Jeg er i gang med beskrive lydbogsproduktionen.

Jeg bryder produktionen af lydbogen op i otte trin

  1. Udstyr og software
  2. Forberedelse af lydstudie
  3. Forberedelse af manuskriptet
  4. Indtaling
  5. Korrekturaflytning og redigering
  6. Efterbehandling
  7. Omslag og metadata
  8. Distribution

I den forrige artikel gennemgik jeg de fire første.

Korrekturaflytning og redigering

Som jeg nævnte i den forrige artikel, kommer du (eller den der indlæser lydbogen) til at lave fejl. Hvor mange afhænger af hvor øvet, du er, men fejlfri oplæsning kan ingen præstere.

De fejl, du opdager under indtalingen, kan du rette med det samme. Bruger du Hindenburg Narrator er det hurtig gjort, mens det ved anvendelse af Audacity eller Amadeus Pro nok er nemmest at vente til, du har indtalt hele afsnittet. I forrige artikel beskev jeg, hvordan du kan markere fejl, genindtale passagen og slette fejlen efterfølgende.

Men der vil også være fejl, som du ikke opdager under indlæsningen, og derfor er du nødt til at korrekturlytte hele lydbogen og sammenholde den med teksten.

Under korrekturlytningen vil du opdage, at du har glemt en negation, sprunget en sætninger over, fejloplæst en række ord, holdt for lange pauser, smasket for meget, samt at der har sneget sig en flyvemaskine eller en kåd solsort ind i et eller flere afsnit.

Fejl der helt ændrer meningen med teksten skal naturligvis korrigeres, men det er en skønssag, hvor meget af det øvrige, der skal. Jeg er ret pernitten og retter alle de fejl og forstyrrelser, jeg finder. Jeg erstatter også de fleste hørbare vejrtrækninger, smaskelyde og klik fra musen ved start/stop med rumlyd (room tone).

Efter indtalingen af Balladen i Mekka vil jeg mene, at korrekturlytningen bør foretages efter indtaling af hvert kapitel. Det gør opgaven mere overskuelig end at skulle det hele igennem, når man har opfattelsen af at være færdig.

Hvis du får indtalt lydbogen af en anden, skal du aftale, hvem der står for korrekturaflytningen. Hvis ikke indtaleren gør det, må en anden. Ellers vil der være fejl.

Bruger du Hindenburg Narrator kan du gøre notater direkte i lydfilen. Det betød, at jeg kunne korrekturlytte indspilningen af Balladen i Mekka under en rejse til Sydeuropa, markere hvad der skulle rettes og så foretage dem, da jeg igen var tilbage i studiet.

Efterbehandling

Bruger du et generelt indspilningsprogram som Audacity eller Amadeus Pro, skal du efterbehandle lydfilerne, så de overholder distributørernes specifikationer. Det er teknisk lidt langhåret, men når du først har gjort dig bekendt med terminologien omkring ind- og afspilning af lyd og fundet ud af hvor funktionerne ligger i programmet (og skrevet proceduren op) er det blot at gentage den på alle lydfilerne. Det er ikke uoverkommeligt, men tager naturligvis ekstra tid.

Bruger du Hindenburg Narrator behøver du ikke at vide noget om teknikken. Det ordner programmet for dig. Det eneste du skal sikre er, at fileksportindstillingerne svarer til de krav, som distributøren (ACX, Publizon m.fl.) foreskriver. Narrator er prækonfigureret til det filformat ACX kræver, mens du skal benytte det generiske format til Publizon med de indstilling, som de foreskriver.

Jeg bøvlede lidt med upload til Publizon, mens deres fejlmeddelelser var informative, så ved at rette dem efterhånden, som de opstod, kom det hele til sidst på plads.

Omslag og metadata

Lydbogen skal have en kvadratisk og en rektangulær forside. Det er ikke alle portaler, der bruger det rektangulære, men opload det alligevel.

Jeg får den kvadratiske lavet i 2.400×2.400 dpi, mens formatet på den rektangulære er specifik for den enkelte distributør. Hvis ikke andet er angivet, kan du benytte forsiden fra e-bogsudgaven.

Distributørerne har forskellige krav til filnavne, og de indeholder ikke metadata. Bruger du Hindenburg Narrator sørger programmet for at filnavnene er korrekte. Bruger du Audacity eller Amadeus Pro skal du selv navngive filerne korrekt.

Metadata

Når selve bogen i de tre former – tryk, elektronisk og lyd – er data, så er alt, hvad der beskriver bogen, metadata. For digitale værker (hvorunder lydbogen henhører) følger metadata principper defineret af The Dublin Core™ Metadata Initiative.

Der er to former for metadata:

  1. Metadata der er direkte tilknyttet og inkluderes i lydfilerne
  2. Metadata du manuelt angiver på distributørens platform

Mulighederne for angivelse af metadata i Hindenburg Narrator er meget omfattende, og de følger The Dublin Core. Desværre er der ikke forklaringer på hvad, der ligger bag alle betegnelserne, så her måtte jeg på nettet og søge.

Når du eksporterer lydbogen, skal du medtage ID3v2 tags. Det er de metadata der inkluderes i mp3-filerne, og som bruges af både distributører og afspilningsapps.

Har du glemt at tilføje metadata i dine MP3 filer, findes der apps, der hjælper med at få det gjort.

Distribution

Jeg benytter to distributører, som forsyner de mange portaler, hvor lydbøger købes eller hvorfra de streames.

Publizon forsyner det danske marked. Besøg deres hjemmeside for yderligere information og kontakt Susanne Bechmann de Meza, hvis du ønsker en forlagsaftale.

Author’s Republic forsyner det internationale marked og via Storytel også Mofibo.

Distributørernes hjemmesider er meget informative og forklarer i detaljer både de kommercielle vilkår og de tekniske krav.

Kan det betale sig?

Hvis du selv udfører alt arbejdet og bruger Hindenburg Narrator, så er initialinvesteringen på 5-6.000 kroner (udstyr og software). Herudover kræver det blot tid. Tid til at lære de mange forskellige færdigheder, der kræves, og tid til forberedelse, indtaling, korrektur og distribution.

Det giver sig selv, at prisen på en lydbog lavet “ude i byen” er ret høj og stiger proportionalt med bogens længde. Regn med fra kr. 30.000 (inklusive moms) og opefter for en bog på 250 normalsider. Produktionstiden er 4 til 8 uger.

Detailprisen for lydbøger ligger på niveau med e-bøger og altså lidt under den trykte. Forestiller vi os, at du tjener netto 100,- per lydbog i direkte salg og 12,- per streaming, og at fordelingen er 50/50, så skal lydbogen sælges/streames godt 400 gange, før du har balance i regnskabet. Laver du hele arbejdet selv har du efter 70 salg/streaminger tjent investeringen hjem. Ved bog nummer to er dine intialomkostninger betalt, og ethvert salg vil give et bidrag til dækning af dit tidsforbrug.

Som omtalt tidligere er forbruget af lydbøger stærkt stigende. Reklamepresset fra streamingtjenesterne er stort, og jeg fornemmer, at det er her, at væksten vil være størst. Det er så desværre også her, at forfatterne og forlagene tjener mindst. Hvis streamingtjenesterne sætter sig på markedet, skal forbruget af lydbøger stige meget kraftigt før, der kompenseres for den lavere pris. I ovenstående eksempel bliver balancepunktet for en bog indtalt ude i byen 2.000 streaminger.

Hvis du er interesseret i flere detaljer så klik her.

Artikler i denne serie:

Hans Peter Bech

Hans Peter Bech is a bestselling author of books about international business development in the software industry. He also facilitates workshops, deliver keynotes and is an advisor for governments and private companies. Hans Peter holds a M.Sc. in macroeconomics and political science from the University of Copenhagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Verified by MonsterInsights