En roman kommer til verden – del 6
I denne artikelserie giver jeg mit bud på, hvordan du forbereder, skriver og udgiver en bog på dansk, der bliver købt af minimum 3.000 læsere. Salget indbefatter trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Hvorfor tallet er minimum 3.000, kommer jeg tilbage til i en senere artikel.
Den samlede proces, der skal omforme tanker i forfatterens hoved til sætninger foran så mange læsers øjne eller oplæsning i deres ører, har fem hovedfaser:
- A. Formulering af idé og koncept (bogresumé)
- B. Markedsføring
- C. Udvikling af basismanuskript
- D. Redaktion og korrektur
- E. Udgivelse
I denne og tidligere artikler diskuterer jeg punkt A, det forberedende arbejde med formulering af idé og koncept, der munder ud i bogresuméet. De øvrige punkter kommer jeg tilbage til.
Bogresuméet
Det er min overbevisning, at netop bogresuméet er nøglen til den gode bog, der kan nå ud til sin målgruppe. Det udarbejdes før, der er skrevet en linje i manuskriptet og indeholder følgende tolv elementer:
- Titel, undertitel og omslag (bogens forside, ryg og bagside)
- Formål
- Sammenfatning
- Målgruppe
- Lignende bøger
- Magneten
- Manuskriptprocessen
- Udgivelsesprocessen
- Markedsføring
- Format, priser, ISBN og kategorier
- Tidsplan og økonomi
- Om forfatteren
I gennemgangen er vi nu nået til punkt 7, manuskriptprocessen.
Manuskriptprocessen
I afsnittet om manuskriptprocessen beskriver du, hvordan du har tænkt dig at tilrettelægge arbejdet. Altså hvordan du vil bære dig ad med at bære dig ad. Det er helt bevidst, at jeg ikke benytter udtrykket “at skrive manuskriptet.” Processen indeholder i reglen mange andre opgaver.
Stephen King fortæller i sin selvbiografiske skrivevejledning, On Writing: A Memoir of the Craft, at han i store træk blot sætter sig til tastaturet og skriver. Historien og karaktererne udvikler sig derfra. Han starter om morgenen, og først når han har skrevet et vist antal ord, går han en lang tur. (Den samme tur hver dag. Den tur hvor han på et tidspunkt blev kørt ned og hårdt kvæstet. En historie der pludselig fik ham selv som hovedpersonen.)
Jeg har læst mange af hans bøger. De er underholdende, men det er ikke den type bøger, jeg har lyst til at skrive. På den anden side kan jeg ikke afvise, at metoden i nogle situationer kan føre til en læseværdig bog.
For mit vedkommende er processen helt anderledes.
Den ser sådan ud:
Her kommer en kort beskrivelse af hvert trin. I senere artikler vil jeg uddybe, hvad der sker i hvert af dem.
Research
Både mine fagbøger og skønlitterære udgivelser kræver research. For mig virker det bedst, hvis jeg får færdiggjort den inden, jeg begynder på skrivningen.
Erhvervsbiografien Fra Damgaard til Microsoft krævede mere end et hundrede interviews samt gennempløjning af talrige avis- og tidsskriftsartikler fra tiden før vi fik Infomedia. Researchfasen varede to år.
Selv om jeg bestræber mig på at gøre alt researcharbejdet først, kan det ikke undgås, at der dukker noget op undervejs. Men hovedparten finder sted, inden jeg går videre.
Kronologi og disposition
Fortællingen i mange bøger kører efter en kronologi. Den behøver ikke være lineær og successiv, men læseren skal altid vide, hvor hun er. Det fungerer bedst for mig, hvis jeg har dokumenteret kronologien, før jeg skriver. Udarbejdelsen foregår dog ofte i vekselvirkning med researchen.
Karakterer og steder
Hvilke personer og steder optræder i bogen, og hvad er deres karakteristika?
Jeg opretter en template i Scrivener og fylder den ud for alle personer og steder, som forekommer. Mere om Scrivener senere.
Synopsis
Min synopsis er et kort resumé af indholdet i hvert kapitel og afsnit. Hvad skal kapitlet handle om, og hvad vil jeg fortælle? Altså udfærdiger jeg synopsis, inden jeg begynder på manuskriptet.
Pov (point of view) og tid
Hvem skal fortælle historien, og hvornår foregår den?
Fra Damgaard til Microsoft skrev jeg i tredje person. Det var helt oplagt, når jeg skulle fortælle om historiske begivenheder, jeg ikke selv var en del af. For at undgå bagkloge perspektiveringer valgte jeg at skrive den i historisk nutid. Skulle jeg gøre det om, ville jeg nok vælge datid og så blot undlade perspektiveringerne. Det er altså mere naturligt at skrive i datid om noget, der skete i fortiden.
Efter at have prøvet at fortælle historien om Balladen i Mekka i tredje person nutid, fandt jeg ud af, at det ikke virkede. Jeg opdagede det efter første kapitel og skrev det hele om til første person datid. Det fungerer langt bedre.
Hvert pov og tidsperspektiv har sine styrker og svagheder. Nogle gange må man prøve sig frem.
Skrivning
Jeg arbejder i Scrivener og skal helst have lange sammenhængende tidsrum til det første udkast, som jeg kalder M1.
M1 skriver jeg alene – næsten uden bistand fra eksterne.
Redaktion
Du kan ikke skrive en god bog alene. Den regel har måske undtagelser, men de er få.
For romanen Balladen i Mekka valgte jeg fra starten en redaktionsproces med seks hovedtrin.
De tre første kapitler, som jeg kaldte M0, skulle læses og kommenteres af fem testlæsere. Formålet var at afprøve om skrivestil, PoV og komposition fungerede. Specielt var der en række spring i tid – flashbacks – som jeg ville sikre mig blev forstået rigtigt. Kommentarerne ville jeg benytte til at skrive hele manuskriptet færdigt til det, jeg kalder version M1.
Alfalæsere
Balladen i Mekka er min første skønlitterære bog, og genren, erhvervsroman, er ny. Derfor var det planen at sende hele manuskriptet, M1, til kommentering hos ti typiske læsere i målgruppen. Alfalæserne.
Med alfalæserens input ville jeg skrive manuskriptet igennem og få version M2.
Redaktion
Der er grænser for, hvad du kan forvente af ubetalte testlæsere, og derfor valgte jeg at engagere en freelance redaktør til den egentlige bearbejdning. Jeg gjorde det samme med Fra Damgaard til Microsoft og havde stor gavn af det. Til Balladen i Mekka faldt valget på Mia Rasmussen fra Cortekst.
Sammen med redaktøren udarbejdes manuskriptversion M3.
Betalæsere
Måske kunne jeg sende M3 til korrektur og produktion, men jeg valgte alligevel at lægge et ekstra skridt ind. M3 skulle vurderes af ti til tyve betalæsere. Jeg havde to formål med den øvelse. Det første var at få endnu en runde feedback. Det anden var at få et antal ambassadører, som jeg kunne benytte i markedsføringen. Også den øvelse havde jeg været igennem med tidligere bøger og fået stor værdi ud af.
Korrektur
Med tilbagemeldingen fra betaklæserne ville jeg udvikle manuskripversion M4, som herefter skulle igennem en korrekturrunde. Igen valgte jeg at engagere en freelancer til den opgave. Valget faldt på Louise Agergaard Søllested fra Cortekst. Den korrekturlæste version kalder jeg M5, som er den endelige produktionsudgave.
Hvor lang tid tager den proces?
I min udgivelsesplan, som jeg vil fortælle om i en senere artikel, havde jeg afsat seks måneder til processen. Det kan lyde som lang tid, men hvis din roman skal leve i mange år, tror jeg de ekstra måneder er givet godt ud. Mens manuskripterne er ude til testlæsning, kan jeg arbejde med andre forhold omkring bogen, så tiden er på ingen måde spildt.
Tidligere artikler i denne serie:
- Artikel 1: En roman kommer til verden
- Artikel 2: Sådan skriver du en god bog
- Artikel 3: Bogens værditilbud
- Artikel 4: Målgruppe
- Artikel 5: Magneterne der tiltrækker læsere og anmeldere
