Hype og frække gloser kommer og går. De, der er kød på, forsvinder ned i maskinrummet og bliver noget, vi anvender i dagligdagen uden at tænke så meget mere over det.
Efter fire timer i konferencesalen på Den Sorte Diamant i København og på Herman’s i Aarhus, ved jeg nu hvad PSD2 betyder og har tilmed fået opdateret min indsigt i nye IT-løsninger til økonomistyring og regnskab. Den indsigt kommer til at spare mig tid og penge, som jeg kan bruge på noget, der er sjovere og giver mere værdi til mig og mine læsere. Det er resultatet af Toke Kruses (i samarbejde med Danske Revisorer) årlige briefing Fremtidens Regnskab, en konference, der burde have 10.000 tilhørere og ikke kun de 600, der var mødt op i går i København og det samme antal i Arhus i dag.
Næste år skal der være 5.000 deltagere i København og 5.000 i Aarhus
Lad mig starte med deltagerantallet. Alle virksomheder i Danmark har en økonomi- og regnskabsfunktion. Alle. Som. I. Alle. Foreninger, klubber, små, mellemstore, meget store og gigantiske virksomheder og offentlige institutioner. Fælles for det meste af økonomiarbejdet er, at det er bagudrettet og ikke i sig selv er værdiskabende. Det er ren omkostning. Derfor burde der sidde repræsentatnter fra mange flere virksomheder på konferencen og lade sig inspirere til, hvordan de kan effektivisere arbejdet, mindske omkostningerne og i stedet hjælpe deres virksomheder med at blive bedre til det, der nu engang er deres kerneforretning. Det hedder med et fint ord digital transformation, og teknologierne er klar til at tages i brug.
Vi skal af med skepsis mod ny teknologi
Jeg medgiver at mange af teknologierne er udviklet og leveres af unge iværksættervirksomheder, der mere optræder i T-shirt, sneakers og hættetrøjer end i hvid skjorte, jakkesæt og slips. Nogle af dem er ikke så skrappe til at forklare, hvad de egentlig laver, og man skal bruge lidt krudt på at sætte deres løsninger ind i sin egen sammenhæng.
Det fænomen er ikke nyt. Professor i landbrugsøkonomi, Everett Rodgers, formulerede i 1962 “loven om innovationers udbredelse“. Han forklarede, hvorfor nyskabelser, som beviseligt giver produktivitetsforbedringer, kun spreder sig langsomt i erhvervslivet. Denne konservatisme og tilbageholdenhed kan vi som nation ikke tillade os. Hvis vi vil fastholde vores position som et af verdens rigeste lande, med verdens lykkeligste befolkning og den mest lige indkomstfordeling, så skal vi lære at springe på hovedet ud i digitalisering af manuelt rutinearbejde. Resultatet skal blive mere tid og mere overskud, der kan bruges til velfærd, fritid, læring og mange andre opbyggelige aktiviteter. Vi bliver ikke rigere af at flytte bilag og indtaste data.
PSD2 – nyt antibiotika til svin eller et euforiserende rusmiddel?
PSD2 står for Revised Directive on Payment Services 2 og betyder at Europæiske pengeinstitutter fra 13. september i år skal give gratis adgang til at en 3. part kan tilgå kunders konti og udføre betalingstransaktioner på kontoholderens vegne. Naturligvis kun med dennes eksplicitte samtykke!
Hvad betyder det?
Det betyder, at jeg i min lille biks snart ikke behøver at logge ind i netbanken mere. Mit økonomisystem vil kunne gøre det på mine vegne. Når min designer i Tallinn sender mig en regning i EURO, sender jeg den videre til mit økonomisystem, Billy, hvor jeg godkender den. Herefter går der en advis til November First, der betaler den med den bedst mulige kurs og til en pris på 25% af det standardgebyr, som Sydbank forlanger. Nettobeløbet i kroner trækkes på min konto i Sydbank og betalingen foretages af November First på mine vegne. Billy trækker løbende banktransaktionerne over i økonomisystemet, og giver mig et realtidsbillede af mine bankkonti. Jeg har altid et samlet og ajourført overblik over mine virksomheders økonomi i mit økonomisystem. Goodbye til BankConnect, til den omkostning som fulgte med og til den manuelle håndtering af bilaget, betalingen og bogføringen.
For andre virksomheder med flere transaktioner end min lille biks er optimeringspotentialet tilsvarende større. Desto flere transaktioner desto større optimeringspotentiale, men selv små virksomheder vil kunne drage fordel af mulighederne.
Faktisk behøver man ikke at vente til september. En virksomhed som Lunar Way har taget hul på løjerne og tilbyder et lækkert bankprodukt, selvom de ikke er en bank.
Samarbejde om teknologi er det nye sort
Det var den teknologiske udvikling, der gjorde det muligt for Apple at lancere iPhonen. Det var ikke en idé, der opstod i en fokusgruppe med 15 Nokia-kunder. Det var iPhonens App-Store, der sikrede successen. Apple åbnede op for, at alverdens softewareudviklere kunne lave apps, der addresserede brugernes formodede behov. Opfindsomheden var stor og teknologien drev udbredelsen.
Vi må jo nok erkende, at innovationen indenfor økonomi og regnskab heller ikke er drevet af pres fra brugerne, men i stedet ledes af teknologiselskaberne. Fra tid til anden kommer der en god idé fra en af de store spille på markedet (Mobilepay), men det er hovedsageligt små iværksættervirksomheder, der tager fat i afgrænsede områder, som kommer hurtigst til markedet. Når man udvikler i et afgrænset område, er man ekstra omhyggelig med at være åben overfor integration til andre systemer. Faktisk er nytten af mange nye fintech-produkter afhængige af, at de kan integreres med andre systemer og specielt med det centrale økonomisystem. Derfor er samarbejde det nye sort. Teknologiselskaberne skal samarbejde, men vi skal som kunder og brugere også være klar til at acceptere at have flere leverandører.
For os, der kan huske da IT hed EDB, var en flerleverandørsituation på kritiske IT-systemer opskriften på et liv i helvede. Hvis en leverandør havde to pegefingre (hvor de begge kunne pege på kunden), så havde to leverandører otte og tre havde seksten. De blev alle brugt til at pege væk fra dem selv. Men det var inden, vi opfandt begrebet API (Application Program Interface), hvor leverandørerne allerede under designet af deres produkter nøje overvejer, hvordan de skal kommunikere med andre systemer, og hvor de efterfølgende validerer, at sammenkædningen virker inden kunderne kommer på.
Det er et paradigmeskift, som vi skal være åbne og imødekommende overfor. Fremtidens regnskab og økonomistyring vil kræve et kludetræppe af løsninger, der sammensættes efter den enkelte virksomheds behov. Kludetæpper kan være meget smukke, når man er omhyggelige med at vælge lapperne og syr dem pænt sammen. Faktisk er de oftest smukkere end de helt ensfarvede tæpper (så kan metaforen vist heller ikke holde til mere).
Hype og frække gloser
Konferencens sidste indlæg leveres af navnkundige Preben Mejer, der på en halv time lige får sat begreber som kunstig intelligens, maskinlæring, blockchain, digitale assistenter, digitale tvillinger, ambient computing, resilience (overtager “disruption” som buzz-word inden længe), extended reality, holoportation, Internet of Things og økosystemer på plads. Det er spændende og fascinerede for en teknologienthusiast som mig og sikkert skræmmende for mange andre.
Men vi kan være helt rolige. Hype og frække gloser kommer og går. De, der er kød på, forsvinder ned i maskinrummet og bliver noget, vi anvender i dagligdagen uden at tænke så meget mere over det. Det er alle udstillerne på konferencen Fremtidens Regnskab, som griber teknologiens nyskabelser og omdanner dem til færre men mere ydedygtige knapper og til nye faciliteter i deres software.
Og det fører mig frem til den sidste konklusion. Næste år skal de to gange 5.000 deltagere stå i kø for at tale med de leverandører, der udstiller i forhallen. Det er nemlig dem, der har omsat de ideer og trends, som foredragene fortæller om, til brugbare produkter, du kan tage i anvendelse i dag. Du skal bare være nysgerrig og spørge hvad de laver.
Jeg er sikker på, at vi ses til Fremtidens Regnskab 2020 og hold lige øje med om ikke arrangmentet bliver henlagt til Royal Arena på Amager og til Boksen i Herning. Det fortjener emnet i hvertfald. Hvis vi kan gøre ny teknologi lige så spændende som håndbold, så kan vi vinde verdensmesterskabet i mange flere discipliner.
Her kan du læse mere om den kommende revolution i økonomiafdelingen:
