At være kunde hos et teleselskab er fra tid til anden en prøvelse, der stiller store krav til selvbeherskelse og tålmodighed. Læs her om mine oplevelser med Telia og TDC.
For nogen tid siden skiftede jeg bredbåndsleverandør. Telia kontaktede mig for at tilbyde en 10 Mbit/s løsning til en meget attraktiv pris. Jeg mente nu ikke, at de kunne levere 10 Mbit/s, idet signalet til min adresse ikke er særlig godt. Efter at have undersøgt sagen vendte sælgeren tilbage og bekræftede at Telia godt kunne levere 10 Mbit/2 selv om TDC ikke havde været i stand til det.
Jeg valgte så at skifte til Telia.
Dagen for skiftet fra TDC til Telia oprandt, og skiftet fandt sted uden den store dramatik. Hvilken hastighed havde Telia så leveret? 2 Mbit/s – Da de i det mindste heller ikke krævede penge for mere end 2 Mbit/s, lod jeg det være ved det.
3 måneder efter skiftet får jeg også en regning fra TDC på bredbåndsforbindelsen. Jeg orienterer TDC om, at jeg har skiftet til Telia, hvorefter TDC meddeler, at de vil tage forbindelsen ned. Jeg bliver lidt urolig ved denne meddelelse, men på grund af travlhed med andre vigtige ting i min tilværelse, gør jeg ikke mere ved sagen. Dog underretter jeg Telia om, at jeg har fået en faktura fra TDC.
Hvad jeg inderst inde frygtede skete ganske rigtigt også. En morgen tidligt, hvor jeg starter computeren op, er internetforbindelsen død. TDC havde taget forbindelsen ned uden at sikre at Telia forbindelsen virkede. Telia kører som bekendt på TDC’s kobber og TDC kunne formentlig godt have valgt at tjekke, at jeg som kunde ikke blev et gidsel i en intern misforståelse/fejl mellem de to teleselskaber.
Det gjorde de så ikke. Altså måtte jeg ringe til Telia for at fejlmelde linjen. Telia ringer så til TDC for at fejlmelde linjen. For at kunne få fejlen udbedret, skal jeg hele den efterfølgende dag være til rådighed på mit kontor med 30 minutters varsel. Som de fleste andre i dette land har jeg et arbejde. Dette arbejde kræver, at jeg er borte fra mit kontor det meste af tiden i dagtimerne. Tidligt om morgenen eller efter normal fyraften kan jeg sagtens være til stede. Hvis jeg skal have en mere præcis aftale, hvilket i teleselskabsterminologi er enten en formiddag eller en eftermiddag, skal vi knap 14 dage frem i tiden. 14 dage hvor jeg er uden internet.
En tanke slår mig – hvorfor bliver jeg ikke blot hos TDC? Jeg skriver en mail til TDC erhverv for at høre, om vi ikke kan finde en hurtig løsning. Efter 4 dage har jeg endnu intet hørt.
Hvorfor kan teleselskaber ikke finde ud af at tale sammen, så misforståelser ikke går ud over en kunde?
Hvorfor kan teleselskaber ikke finde ud af at betjene sine kunder på de tidspunkter, hvor kunderne har tid?
Hvorfor sikrer Telia ikke, at jeg i sådan en situation kommer op at køre med det samme, i stedet for blot at skyde skylden på TDC?
