Politikere og andre personer, der modtager fast månedsløn, bør være yderst forsigtige med at kloge sig på hvad der skal til for at starte og skabe en succesfuld virksomhed. Succes kan skabes i alle brancher, på alle tidspunkter og har sjældent noget med hverken konjunkturer, “viden”, teknologi eller andre eksterne fænomener at gøre. Det drejer sig om at ramme et kritisk behov (stort eller lille) hos en gruppe kunder (forbrugere eller virksomheder) som er villige til at betale en pris for produktet/ydelsen. Hvor, hvornår og hvordan man gør det, har endnu ingen i denne verden kunne forudsige med sikkerhed. Det kræver en cocktail af ildsjæle, der kæmper sig igennem det utal af forudsigelige og uforudsigelige vanskeligheder som ethvert nystartet forretningsprojekt støder på. Ofte kommer rejsen til at gå et helt andet sted hen end oprindelig tænkt!
Personligt hælder jeg mest til den opfattelse at politikerne helt bør undgå specifikke tiltag (direkte erhvervstøtte, eksportbistand, starthjælp, etc.) og i stedet gøre rammevilkårerne simple (primært lavest mulig skat på arbejde og overskud). Men jeg er ikke politiker, så det skal jeg ikke kloge mig på 🙂
PS: Kan nogen give et par eksempler på virksomheder, der ikke er videnvirksomheder? Opdelingen i videnvirksomhed og ikke-videnvirksomhed virker lidt kunstig?
Denne post er også en kommentar til en diskussion på Linkedin gruppen CONNECTDenmark
