Vesten mod vesten - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump

I gymnasiet var jeg medlem af Konservativ Ungdom (de holdt de bedste fester), på universitet rykkede jeg til Socialistisk Folkeparti og for en del år siden var jeg formand for Venstre i Hillerød. I dag er jeg ikke medlem af noget politisk parti. Faktisk har jeg ved de sidste par folketingsvalg haft svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle sætte mit kryds.

Jeg har på ingen måde været stolt af mit politiske flakkeri og ofte spurgt mig selv, hvordan jeg kunne skifte fra den ene yderlighed til den anden. Svaret på dette og mange andre politiske paradokser finder jeg i Rune Lykkebergs bog Vesten mod vesten – fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump.

Hvorfor sker Trump, Brexit og alt det andet?

Undrer du dig over, hvorfor så mange (også fattige) amerikanere syntes, og vist fortsat synes, at Donald Trump er den rigtige løsning på USAs udfordringer. Undrer du dig over, hvorfor 52% af stemmerne ved folkeafstemningen i Storbritannien i 2016 syntes, det var bedst for dem at forlade EU? Undrer du dig over, at vi udtrykker lede ved politikere, som vi selv har valgt? Politikere hvis opstilling vi kan påvirke ved at melde os ind i et politisk parti. Eller ved selv at starte et. Undrer du dig over, at vi tror, at politikerne kan løse alle problemer, hvis de blot tager sig sammen, men at de ikke kan forudsige økonomiske kriser, og at klimaforandringerne alligevel truer vores fremtid? Undrer du dig over, at politikere også selv giver udtryk for, at de kan løse alle problemer, hvis blot de får flertallet? Undrer du dig over, at der fortsat er uro i Mellemøsten og at landene i Afrika er så længe om at finde vej til retfærdige demokratier? Undrer du dig over, at så mange er så kritiske mod det politiske system, der har leveret mere fremgang for stort set alle på jordkloden end noget andet system i menneskets historie?

Hvis du ofte undrer dig over de mange sælsomme begivenheder rundt om i verden, så er Vesten mod vesten et godt sted at hente det overblik, der sætter de uforståelige fænomener i perspektiv og forklarer, hvad det er, der foregår.

På den høje akademiske klinge

På trods af at Vesten mod vesten er uhyre velskrevet, så er bogen ikke alle steder lige nem at læse. Det betaler sig dog at holde ud, for forfatteren tager dig med på en oplysningsrejse gennem historien, økonomien og ikke mindst den kulturelle udvikling efter 2. verdenskrig. Af og til rækker han også længere tilbage, når det skal forklares, hvorfor vi tænker, som vi gør. Sværest fandt jeg afdelingen om kolonialismen og om afkolonialiseringens paradoksale konsekvenser. Det er nok også det område, hvor jeg på forhånd havde mindst indsigt, og derfor skulle holde min opmærksomhed skærpet for at følge med i redegørelserne. Til gengæld fik jeg så sat en lang række forhold om Afrika og Mellemøsten på plads.

Bøger og film

En stor del af bogens analyser tager udgangspunkt i beretninger fra og tolkninger af bøger (Harry Potter!) og film. Indledningsvis var jeg noget skeptisk overfor denne noget uvidenskabelige tilgang til forklaring af samfundsmæssige forhold. Men som bogen skred frem, blev jeg mere og mere overbevist om, at Rune Lykkebergs påstand om kulturens betydning for den samfundsmæssige udvikling holder vand. Vejen mod vesten demonterer de sidste rester af Marx’s historiske materialisme som deterministisk forklaringmodel for menneskelig adfærd. Et forhold jeg nok hæfter mig mere ved end så mange andre, fordi jeg så tydeligt husker, at vi brugte meget tid på Universitetet i starten af 1970erne til at diskutere netop det emne. Medvirkende til at give slip er vel også, at Karl Marx ikke fik ret. Kapitalismens udvikling på det økonomiske plan ramte han lige på kornet, men i forudsigelsen af udviklingen i de politiske overbygninger, ramte han helt ved siden af.

Lang, men langt fra for lang

Vesten mod vesten er på trods af sine lige knap 500 sider, den slags bog man er ked af slutter. Som læser beriges man af forfatterens enorme viden og belæsthed og ikke mindst af hans evne til fra nogen afstand at beskrive det landskab, hvori jeg ofte mister orienteringen. Befriende er det også at opleve, hvordan forfatteren bruger sin opsamlede indsigt til at indrømme sine personlige fejltagelser. På den måde hjælper bogen mig med at forklare mine egne store politiske udsving. Troen på, at den demokratiske og socialliberale samfundsmodel fortsat kan levere mest fremgang for de fleste og er stærk nok til at løse verdens problemer, er intakt. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden, for Trump, Brexit, Alternativ für Deutschland mv. viser at vækst uden lighed er en meget farlig cocktail. Når mange oplever, at deres forventninger ikke indfris, så leder de efter de ansvarlige, og for ambitøse politikere med appetit på magt er der altid en nem forklaring og en hurtig snuptagsløsning. Rune Lykkebergs bog er ikke nogen nem forklaring, til gengæld kommer den nok tættere på de egentlige årsag/virkningssammenhænge.