Webinar: Sådan får du succes med business partnere

Få inspiration til og eksempler på hvordan du opbygger en forretningsmodel med indirekte salg.

Beskrivelse:

I softwarebranchen er det meget almindeligt at benytte business partnere. Jeg mener at have læst et sted at over 60% af alle IT-produkter, hardware og software, kommer til kunderne via en indirekte salgskanal, som det kaldes.
Når man kigger på nogle af de store softwarevirksomheders partnerkanaler, og her er Microsoft nok det bedste eksempel, så er fordelene åbenlyse. Via deres partnere når de meget langt ud i markedet uden selv at skulle have alle sælgerne og konsulenterne på deres lønningsliste.

Det er altså nemt at se fordelene ved at have et stort antal business partnere. Erfaringerne viser blot, at det er lettere sagt end gjort at opbygge sådan en partnerkanal. Derfor skal vi i dette webinar diskutere, hvordan man gør det.

Webinaret varer 1 time inkl. Q&A.

Du vil efter deltagelse sidde med god inspiration og konkret viden om:

  • Hvornår er en partnerkanal relevant
  • Hvordan den indirekte model adskiller sig fra den direkte
  • Hvad de væsentligste fordel og ulemper er
  • Hvordan man kommer i gang
  • Hvordan man motiverer partnerne til succes

Værter:

Steen Helmer er executive partner hos TBK Consult, der hjælper IT, teknologi og softwarevirksomheder med at blive globale markedsledere. Han er også kommunikationsekspert og hjælper sine kunder med at anvende LinkedIn, Sales Navigator og tillægsløsninger strategisk som en del af deres vækststrategi. Steen afholder åbne og individuelle workshops og bliver anvendt som keynote taler ved både lokale og internationale events.
Steen har mere end 15 års operationel erfaring fra international forretningsudvikling og med ledelsesroller i IT branchen, sidder i bestyrelsen af IAMCP Denmark (International Association of Microsoft Channel Partners) og aktivt involveret på europæisk plan.Steen er også tilgængelig for en individuel introduktionssamtale inden eller efter webinaret. Tjek hans kalender her og vælg det tidspunkt, der passer dig bedst.

Hans Peter Bech er forfatter og blogger. Han har skrevet flere bøger, whitepapers og talrige artikler om international forretningsudvikling i IT-branchen. Hans Peter faciliterer også workshops og arbejder som rådgivende konsulent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Verified by MonsterInsights