Dette uddrag, der kun kommer med i en stærkt forkortet udgave i romanen For ussel mammon, fortæller historien om den bitre rivalisering mellem IBM og Control Data i 1960’erne – en kamp mellem en teknologisk mastodont og en opkomling fra Minneapolis.
Henrik Bertelsen fortæller, hvordan Control Data med små ressourcer lykkedes med at udfordre IBM’s dominans og vinde markedsandele med verdens kraftigste computere. Da IBM slog igen med aggressive og tvivlsomme metoder, endte striden i en opsigtsvækkende retssag, der blev et vendepunkt for begge selskaber.
Fortællingen giver et indblik i, hvordan innovation, strategi og modstandskraft kan ændre magtbalancen i en hel industri.
Mens finansministeriet og IBMs succes med via I/S Datacentralen at forhindre Regnecentralen i at etablere en dansk computerindustri altså skabte fundamentet for Control Datas succes i Danmark, så røg de amerikanske firmaer i totterne på hinanden i hjemlandet.
IBM, der blev grundlagt i 1911, arbejdede i starten af 1960’erne på udviklingen af en serie store computere, der ved sin lancering i 1964 skulle få betegnelsen System/360. På det tidspunkt disponerede firmaet med 175.000 medarbejdere og solide overskud over langt flere ressourcer end det nystartede Control Data. Ikke desto mindre lykkedes det det lille team fra Minneapolis med meget små midler at lancere deres maskine fire år tidligere end IBM. For at forhindre, at kunderne lagde ordrer hos Control Data, meddelte IBM i starten af 1962 en ændring i sine forventede priser på System/360. Det skulle få potentielle kunder til at udskyde deres anskaffelser, indtil IBM kunne levere. Manøvren fik ingen effekt, for nogenlunde samtidigt lancerede Control Data en ny maskine, CDC 6600, der var markant hurtigere end, hvad specifikationerne på System/360 lovede. I øvrigt var kunderne ude efter maksimal regnekraft og ikke efter en besparelse. Det kom bag på mastodonten, og da Control Data med lanceringen af flere nye maskiner beholdt førerskabet og lykkedes med at vinde endnu flere ordrer, som IBM havde forventet at få, greb deres ledelse til helt andre metoder.
Efter lanceringen i 1964 fik IBM masser af ordrer på deres System/360, men de kunder, der havde brug for maksimal regnekraft, valgte fortsat Control Datas maskiner alene af den grund, at de var de kraftigste. Mange af dem ville have foretrukket at handle med IBM, der var et langt større firma, men de kunne ikke levere denne type maskiner. Det marked, som Control Data rettede sig imod, var stort set ikke prisfølsomt, og derfor var dækningsbidragene på maskinerne meget attraktive. Det irriterede åbenbart IBM.
Efter at deres prissænkningsmanøvre mislykkedes, valgte de nu at annoncere en fremtidig udgave af System/360, der skulle blive langt kraftigere end hvad Control Data kunne levere, og samtidig lovede de, at maskinerne ville være bagudkompatible. Det ville sige, at det samme software kunne køre på alle maskinerne. Den udmelding virkede. Nu udskød en række kunder deres beslutning for at afvente IBMs nye maskine, mens andre købte de mindre systemer for senere at kunne flytte programmerne over, når de store maskiner kunne leveres.
IBM-maskinen kom imidlertid ikke som lovet, og i december 1968 anlagde Control Data sag mod selskabet for unfair konkurrence.
Det var ikke alle i Control Datas bestyrelse, der var glade for det sagsanlæg, som ville koste mange millioner, kræve ledelsens opmærksomhed, og hvor modparten havde meget dybere lommer. Der gik da heller ikke lang tid, før IBM på rettens anmodning udleverede vognlæs af dokumenter, som skulle bruges til at afgøre, om selskabet havde haft realistiske planer og faktiske aktiviteter, der gav en begrundet formodning om, at de ville kunne levere en maskine som lovet.
IBMs taktik var at drukne Control Data i papir, som det ville kræve en hær af advokater at gennemgå. På den måde kunne de gøre retssagen så kostbar, at det tvang det lille Control Data til at opgive den eller indgå et billigt forlig. Samtidig ville kundernes afventede adfærd tappe konkurrenten for ressourcer, som kunne forsinke udviklingen af nye maskiner, og dermed give IBM tid til at indhente forspringet.
Men sådan skulle det ikke gå.
Kunstig intelligens
Allerede i 1964 havde Control Data købt et firma, som lavede udstyr og software til optisk læsning af dokumenter. Året efter lancerede de en optisk scanner, der kunne læse stakke af papirer, og med lanceringen samme år af en harddisk med en kapacitet på 168 millioner karakterer kunne de også hurtigt gemme og finde informationerne.
Til at behandle de mange data udviklede de i forbindelse med sagsanlægget et softwareprogram, som kunne bruges til at finde de tekster, der relaterede sig til System/360-planerne. Da de i forvejen havde verdens kraftigste computere, kunne de lynhurtigt indlæse, lagre og behandle de mange dokumenter, som IBM udleverede, finde det, som var relevant, og ignorere resten.
Da tiden for retsmøderne, der var berammet til starten af 1973, nærmede sig, fik IBM kolde fødder og inviterede til forhandlinger, og den 12. januar 1973, nogle dage inden det første retsmøde, indgik parterne et forlig, hvor IBM betalte alle sagens omkostninger inklusive Control Datas, overdrog deres servicebureauvirksomhed kvit og frit til konkurrenten samt betalte et betydeligt engangsbeløb. Forliget viste med al tydelighed, at IBM ikke havde lyst til, at Control Datas analyse af de mange dokumenter ved retsbehandlingen skulle komme frem i offentlighedens lys. En betingelse for forliget var da også, at materialet skulle slettes. IBMs ledelse ville ikke risikere at kunne stemples for kriminel adfærd.
Opbremsningen i ordreindgangen truede en kort overgang Control Datas økonomi, men da IBM-maskinen udeblev, kom kunderne hurtigt tilbage, og firmaet fortsatte sin fremgang.
Konflikten satte sine spor blandt Control Datas medarbejdere, der fuldstændig mistede respekten for IBM og anså dem for skruppelløse, løgnagtige og kriminelle profitjægere.
Andre artikler i denne serie:
- Fine hoteller og dyre middage
- Tilbage på skolebænken
- Den psykologiske salgsmetode
- Et Eldorado for guitarister
- Guitarjagt og Global Vildfarelse
- Den gyldne facade
- Hvordan en kalender ændrede mit liv
- Campingfatter og den lille charmør
- Den snorkende sydafrikaner
- Tjernobyl – da teknologien og dømmekraften fejlede
- Hvem er Henrik Bertelsen?
